Bøger / faglitteratur / idebøger

Vidunderlig vinter


Beskrivelse


Bog med ideer, aktiviteter og opskrifter på kager og konfekt til vintermånedernes mange højtider, mærkedage og traditioner. Her er bl.a. ideer til julehygge, helligtrekonger, kyndelmisse og til fastelavns farverige traditioner. Her er også forslag til udendørsaktiviteter med vinterbål, Vadehavstur og forårsfornemmelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2014

af

af

Christine Christensen

d. 4. nov. 2014

Årstidsopdelt aktivitetsbog om jule- og vinteraktiviteter for hele (børne)familien, med madopskrifter, kreative gør-det-selv-projekter og forslag til aktiviteter i naturen.

"Vidunderlig vinter" er fuld af ideer, aktiviteter og opskrifter til vintermånedernes mange højtider og traditioner. Bogen indeholder forslag til julehygge, kreative projekter i sneen og farverige fastelavns-ideer. De to forfattere, der begge er skolelærere, giver også forslag til udendørsaktiviteter med vinterbål, Vadehavstur og spirende forårsfornemmelser. Mange idéer kræver en voksen hjælper og den varierende sværhedsgrad gør bogen bedst egnet til en fælles hyggestund mellem voksne og børn.

Bogen henvender sig til alle, der kan lide at hygge sig med familien og at byde julen og vinteren velkommen med fælles kreative projekter. Den indeholder mange sjove og finurlige idéer, men billedmaterialet er desværre ikke på højde med teksten, fotografierne er flere steder slørede og uskarpe.

Sif Orellana og Sabine Lemire har udgivet et væld af lækre aktivitetsbøger. Unger & udeliv indeholder ligeledes opskrifter på mad og aktiviteter i naturen til børn og voksne,.