Lyrikeren Viggo Madsen, (f. 1943), er engang blevet kaldt "den usynlige mand i dansk lyrik". Udtrykket sigter vel til forfatterens manglende anerkendelse og udbredelse og til hans bevidste distance til tidens litterære skoledannelser. Usynlig når det gælder kunstnerisk produktivitet er VM i hvert fald langt fra, og for det får man syn for sagn i dette fyldige udvalg af hans digte fra næsten fyrre år, udkommet på såvel etablerede forlag som i mere ydmyge "undergrunds"-publikationer og i tidsskrifter. Teksterne er opdelt i fire afsnit og går kronologisk til værks. Herved trækkes der en udviklingslinje gennem forfatterskabet fra 60'ernes og 70'ernes eksperimenter med sproglige systemer og skabeloner og frem til de senere års ordrige og legende tekst-collager med et bredt spekter af stof. Fælles for digtene er sprogbevidstheden og den barokke og spidsfindige humor, hvor kroppen og latteren altid får det sidste ord og derved peger på det mysterium eksistensen er på trods af alle vore "overtalelsesforsøg". VMś digte er lidt af en åbenbaring og de hjælpes godt på vej af Lars Bukdahls begejstrede og kongeniale efterskrift.