Et atypisk Vakse Viggo-album: Dels traditionelle tegneserie-episoder, dels småhistorier (prosa) der er illustrerede. Gags'erne kører i både de skrevne historier og i tegneserie-episoderne udaf samme spor som i de foregående 14 (!) album: Viggos klodsethed, hans hittepasomhed, dovenskab, galskab, dumhed og genialitet. Sidstnævnte udmøntet i de bizarre opfindelser. Om man kan blive vedmed at more sig over tegneseriefiguren Viggos udskejelser må være en smagssag, men det er en kendsgerning, at disse historier fungerer. Fortælleteknisk og hvad angår pointernes karakter afoverraskelsesmoment i forhold til historiernes forløb. Prosahistorierne derimod er anderledes betænkelige. De ligner tegneseriehistorier, der er læst og så nedskrevet. Derved tabes de flestepointer. Herudover er historierne sine steder belastet af en del fremmedord (i humorens tjeneste). Og så er det ikke særligt morsomt således at læse tegneserier. Tegneserierne kan læses fra ca. 10år og prosaen fra ca. 12, men jegtror, mange vil falde fra undervejs. Behersket anskaffelse tilrådes.