Vikingedrengen Magnus

Det er vist tanken, at bogen her både skal være spændende, gribende og også give et strejf af historiens vingesus. Men resultatet er ikke vellykket og historiens eftermæle er både kulørt, utroværdigt og med en spænding, der ikke når ud over papiret. Tiden er omkring år 1000. Hovedpersonen er den 7-årige Magnus, som sammen med sin far og mor og en masse andre følger i Leif den Lykkeliges spor, og sejler fra Grønlands vestkyst med kurs mod Vinland. Efter en stormfuld tur rammer de præcis de huse Leif havde bygget, og som Magnus' mor har fået nøglerne til! Magnus er det eneste barn, og i skoven møder han indianerdrengen Maku. De lærer at forstå hinanden, kan udveksle lidt om hinandens liv, men indianerne er nordmændenes fjender, så børnene beholder deres viden om hinanden for sig selv. Et af højdepunkterne er da de sammen redder de en lille ulveunge (ikke noget vikinger ellers har for vane) og til sidst, hvor Maku redder Magnus' liv. Der er spredte bemærkninger om vikingekultur/indiansk kultur, men dybest set handler det om venskab på tværs af normale grænser. Illustrationerne er mere dekoration end egentlig beskrivende, og billedet med børnenes afsked i solnedgangen sætter et følelsesladet punktum. Højtlæsningsbog på grænsen til billedbog fra 5 år.

Læs hele vurderingen

En historie om vikingehøvdingen Torfinn Karlsevne og hans families rejse til Vinland som den blev oplevet af sønnen Magnus på syv. Teksten kan læses fra ca. 11 år, men bogen vil nok bedst kunne bruges til oplæsning for en målgruppe jævnaldrende med hovedpersonen. Det er en spændende, men også meget politisk korrekt historie. Rejsen foretages med tre langskibe og vi hører om spændingerne mellem den gamle og den nye tro og oplever uvejr og angst. Vel ankommet til det nye land møder Magnus en indianerdreng og de to slutter et hemmeligt venskab på trods af de voksnes mistillid til hinanden. De to drenge redder en ulveunge og på den måde markeres holdningen til naturbevarelse. Da Magnus får en lillebror, vil han fortælle sin ven om begivenheden, men bliver opdaget af de voksne indianere. Han er døden nær, men vennen griber ind og Magnus kan vende tilbage og fortælle om sine oplevelser. Moderen bruger dem som bevis på ligeværd mellem mennesker og faderen som et forsøg på opbyggelse af et handelssamkvem. Historien ender altså lykkeligt, men gjorde den nu det i virkeligheden? Bogen bæres af Asbjørn Tønnesens ill. som flot understøtter historien. Forsiden og to andre ill. afviger fra de andre ved at ligne gamle ugebladsillustrationer.

Læs hele vurderingen