Bøger / skønlitteratur til børn

Vilde Drage


Beskrivelse


Billedbog. Vilde Drage er aldrig i ro. Han danser på bordet, flyver og spyer ild. Han kommer ofte galt af sted, men da hans søster er i farer er han klar til at hjælpe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2013

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 19. aug. 2013

Billedbog for de mindste børn på 3-5 år, der kan lide en farverig historie om en vild drageunge. Forsiden viser niveauet og matcher indholdets farverighed. Velegnet som oplæsning, især godnatlæsning.

Billedbog med en kulørt dragehistorie for de mindst børn. I dragehulen klækkes tre æg, men Mor Drage kan kun finde to unger. Den tredje unge er allerede kravlet ud af hulen for at undersøge sin hale og resten af verden. Snart får den navnet Vilde Drage. Men selv om Vilde Drage vælter sin skål, flyver på hovedet og sætter ild til Olde Drage, så er han på pletten med en snarrådig redning, da Søster Drage har brug for hjælp. En lidt tynd, men kær fortælling om et vildt barn i et trygt dragemiljø. Med eventyrlige og kulørte illustrationer, der passer rigtig godt til målgruppen, og skaber en tryg æstetisk ramme for historien.

Drager er populærer og de optræder i mange historier, fx Oscar og Olivia og snotdragen af Thomas Mygind Christensen, Hvadforénsaurussen af Tony Mitton eller Også drager skal børste tænder af Iris Rossbach. Forfatteren, der også er illustrator, er kendt i børnebiblioteket blandt andet for bøgerne med prinsesse Arabella.

Billedbog for de mindste børn om en vild drageunge. Sød og sjov, men en lidt tynd historie med eventyrlige og farverige illustrationer.



Informationer og udgaver