4. bog i "Mordene i Åre"-serien om politikommissær Hanna Ahlander og kollegaen Daniel Lindskog, der denne gang skal opklare, om en ung kvinde er omkommet ved en ulykke - eller om det var mord? For alle læsere af nordiske krimier.
Seks festglade studerende tager til Åre for at stå på ski. Næste morgen ligger en af dem død i vinterkulden. Kollegaerne Hanna Ahlander og Daniel Lindskog arbejder med opklaringen, samtidig med de også begge kæmper med følelserne på privatfronten. Daniel og kæresten Ida er gået fra hinanden, og Hanna har fået en ny - og kendt - kæreste. Bogen er fjerde del i serien om "Mordene i Åre", der alle foregår i det populære skiområde omkring Åre i Nordsverige. Viveca Steen er en af Sveriges mest kendte krimiforfattere. Bogen er blevet til, efter at hun selv brækkede benet i skiområdet. Bøgerne er solgt til tv med forventet premiere i 2025.
Spændende og indlevende svensk krimi, hvor man både engagerer sig i selve krimidelen og i de forskellige forviklinger, hovedpersonerne har i privatlivet. Klassisk nordisk krimi, når det er bedst. Man får mest ud af at læse bøgerne i rækkefølge.
Kan sammenlignes med andre svenske krimiforfattere som Camilla Läckberg, Mari Jungstedt, Tove Alsterdal og Sofie Sarenbrant. Viveca Sten er også kendt for den meget populære krimiserie om Sandhamn.