Unik erhvervshistorie om iværksættere, lokalpolitikere og industri-pionerer som med deres virke omkring Limfjorden var med til at udvikle og skabe det moderne Danmark. Til erhvervs- og lokalhistorisk interesserede.
Kultur- og erhvervshistorisk antologi om iværksætter- og industrikulturen, som den udspiller sig omkring Limfjorden fra det 19. århundrede frem til slutningen af det 20.århundede. Antologien fortæller om de driftige iværksættere som, hjulpet af lokalpolitikere, har øje for at skabe vækst og velstand. En anden historie er om industriherren, der i samme periode både er omdrejningspunkt for lokalsamfundet, men som også sidst i perioden ofte viser sig som en miljøbelastning for samme lokalområde. Et bidrag er skrevet af Anders Have Espersen under overskriften: "Røgen fra byens bankende hjerte. Morsø Jernstøberi, Nykøbing og miljøet 1853-1993." En tredje historie er om stat og kommuners rolle i industrialiseringen gennem fx byplanlægning, miljølovgivning og egnsudviklingsstøtte. Sidste bidrag er "Havn skaber vækst", hvor Knud Holch Andersen fortæller om Hanstholm Havn. Redaktør er Michael F. Wagner. Desuden bidrager Niels Mortensen, Esben Graugaard og Kim Ørsted Iversen.
Interessant og sjældent fortalt stykke erhvervshistorie om iværksættere og industriudvikling uden for de største byer.
Om industriudvikling i samme periode fx i flere bind Dansk industri efter 1870. Bind 1Dansk industri efter 1870. Bind 1 : Industriens vækst og vilkår 1870-1973.