Villa Uhygge

Fjerde album på dansk i denne serie, som er en ren børneserie, meget let tilgængelig på alle planer. Serien har en rimelig kvalitet, gode historier - omend lidt langsommelige - et udmærket billedsprog, dog helt uden visuelt spræl, endnu enklere end i Peyos børneserier, endelig lidt fantasi og en humor, som bl. a. tilvejebringes af, at hele gruppen osse spiller klovnerollen. Set med voksne øjne er Hergé og Franquin bedre end Will, men på den anden side mangler vi serier, som entydigt henvender sig til halvstore børn, og Tim og Thomas er en acceptabel serie til denne aldersgruppe.

Læs hele vurderingen

I et hæfte fra 1966 om privatdetektiverne Tim & Thomas ser vi dem i Middelhavs-lignende omgivelser - og med tilsyneladende nye modstandere. Det er en mærkelig rækkefølge, forlaget har valgt, for der forekommer irriterende »gensyn«, som vi ikke er indviet i. Handlingen udspilles for at neutralisere de to ved at lade fjernstyrede dukker af samme udseende som vennerne begå forbrydelser. Der satses på spænding, uden dog at spille på det uhyggelige; men samtidig har det humoristiske islæt været på en kraftig afmagringskur. Desværre. Der er dog lidt tilbage i figurerne, men jeg forstår ikke, at denne serie skulle være en af Frankrigs bedste. Billedsiden er dog udmærket, med bløde linjer, men alligevel sikre detaljer, og historien kan næsten billedlæses uden tekst. Sidstnævnte er tydelig og sat med VERSALER i talebobler.

Læs hele vurderingen

Villa Uhygge blev første gang udgivet i Danmark i 1975, i en anden oversættelse og et andet udstyr. Når forlaget vælger at starte Tim & Thomas-serien med en allerede tidligere udgivet fortælling, skyldes det nok, at albummet stammer fra en periode i seriens historie, hvor tegneren Will for alvor begyndte at få styr på sine virkemidler. I 1966, da originalversionen af albummet udkom, havde Will og Rosy fundet frem til en form, som i løbet af få år skulle placere Tim & Thomas på linje med de bedste af de store belgiske tegneserier. Amatørdetektiverne Tim og Thomas involveres ustandselig i mystiske affærer – ofte med et anstrøg af science fiction – som de to helte opklarer med livet som indsats. Som i de øvrige belgiske stjerneserier opererer Will og Rosy med hyppigt tilbagevendende skurke, bl.a. figuren Chok, som også er detektivparrets modstander i den foreliggende kriminalgåde om smykketyverier og forsikringssvindel. Nogle usandsynligt realistiske robotter skaber ekstra problemer for vores helte, inden retfærdigheden til slut kan sejre. De store børn og unge vil uden tvivl glæde sig over forfatterparrets enkelt og klart fortalte intrige, som formidles effektivt i Wills let karikerede streg. Et velkomment gensyn med en klassisk tegneserie.

Læs hele vurderingen

Dette 1. album i en nyudgivet serie stammer oprindeligt fra 1966. Serien er startet helt tilbage i 1938 og udgives stadig. I Frankrig er serien oppe på 42 bind, så der er med andre ord tale om en rimelig populær serie, der da også i flere omgange er forsøgt udgivet på dansk, dog uden større gennemslagskraft. Villa Uhygge har således tidligere foreligget på dansk, i 1972. Seriens to hovedpersoner, Tim & Thomas, skaldet og skægget, er forfattere og amatørdetektiver. I sagens natur er det mest sidstnævnte funktion, der genspejles i tegneserieuniverset. En lånt ejendom i det sydfranske danner rammen om en historie om tyveri af uslebne ædelsten, som de to blandes ind i. Der er en genkendelig sydfransk kolorit over billederne, selv om der ikke gøres meget ud af detaljer og baggrunde. Handlingen er bygget op over en enkel og let gennemskuelig konflikt, der afvikles snakkesaligt, let humoristisk og uden overdreven brug af dramatik. Anders Hjorth Jørgensens meget rosende efterskrift, hvor serien udnævnes til mesterværk på linje med Splint & Co. og Tintin, har albummet svært ved at dokumentere. En lettere uinteressant, bedaget metervare for mellemgruppen.

Læs hele vurderingen