Bøger / skønlitteratur / roman

Vinhandleren fra rue Vauban


Beskrivelse


En fransk familiekrønike skildret igennem 3 slægtsled om kærlighed, skæbne og livets op- og nedture, der tager sin begyndelse ved afslutningen af 1. verdenskrig og slutter efter 2. verdenskrig.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2011

af

af

Zenia Johnsen

d. 20. okt. 2011

For frankofile læsere og for dem, der sætter pris på slægtsromaner.

Philippe sendes hjem fra 1. verdenskrig med angst og uro i sjælen. Derhjemme venter nu en tilværelse som vinhandler i det skrantende familieforetagende. Hans unge kone føder ham dog en ønsket søn, så relationen er udbygget for en lykkelig og produktiv tilværelse. Imidlertid er der jo fristelser og andre benspænd i livet. Phillippe betages af den smukke bogholderske Martine, som er gift med en rigtig tølper, der gerne kaster sig lystigt over andre damer. Phillippes søn, André, vokser op og ønsker ikke at overtage vinhandelen, hvorfor han sendes bort for at blive afrettet. Da han vender tilbage, får han et godt øje til bogholderskens skønne datter. Men 2. verdenskrig slår lange mørke skygger over Europa - og også over vinhandlerens slægt. Romanen er en farverig slægtsroman om drifter, længsler, drømme, kærlighed, svigt og mod. Familiens historie røres sammen med en god og troværdig fransk stemning. Franske termer er blandet ind i sproget, som er både sanseligt og varieret, ligesom fransk politik, sport, kunst og kultur spindes ind i handlingen.

Læsere, som har været underholdt af Deforges familiesaga Pigen med den blå cykel og Elizabeth Jane Howards Cazalet-krøniken, vil også sætte pris på Vinhandleren fra rue Vauban.

En franskkrydret slægtsroman, der som sagt vil kunne finde læsere hos både historisk interesserede frankofile og bibliotekets kernelæsere af genren.


Kristeligt dagblad

d. 17. jan. 2012

af

af

Maria Sjøqvist

d. 17. jan. 2012