Musik / rock

Void


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 10. maj 2019

af

af

Keld Rud

d. 10. maj 2019

"Ikke nok med at de fem musikere ved, hvordan man skal skrue et metalriff sammen, så det aftvinger øjeblikkelig headbanging, og kan levere det med dødbringende overbevisning. De formår også at skrive stærke hooklines, så hver af albummets 11 sange er udstyret med vers og omkvæd, der er værd at besøge igen og igen".


Devilution

d. 9. maj 2019

af

af

Sven Lokjær

d. 9. maj 2019

"Det er tydeligt, at Aphyxion prøver egne grænser af og afsøger nyt territorium. Bandet har taget en chance ved at relancere sig selv som et mere lettilgængeligt orkester, der heller ikke er bange for at skrive en popsang. Og projektet lykkes sådan set ret udmærket. Mens inspirationskilderne er tydelige, og Aphyxion måske ikke helt rammer idolernes niveau gennem hele pladen, er 'Void' dog stadig et af de mere gennemarbejdede og veludførte pladeprojekter herhjemme i de senere år. Aphyxion ved, hvad de vil, og de har energien og talentet til at føre ideerne ud i livet. 'Void' er formentlig den satsning, der skal give bandet det internationale gennembrud".


callesrockcorner.dk

d. 13. apr. 2019

af

af

Peter Letting

d. 13. apr. 2019

"Aphyxion har den der evne til at skrive enormt tunge numre, som har et melodiøst og meget fængende islæt, som gør dem genkendelige, og ikke bare endnu en skæring på skiven. Alle 11 numre på "Void" har et særligt aftryk, når man har hørt dem alle sammen. Ikke alle numre sætter samme fodaftryk i størrelse 56, som "Fork Tongued", men det fede er, at man tydeligt kan skille dem ad fra hinanden. Nogle gange synes jeg godt at denne genre kan have tendens til at blive en kende ensformig, men ikke med Aphyxion ... Jeg bliver nødt til at give 6 ud af 6, for det her album kommer til at køre i rotation, på samme måde som dengang jeg opdagede "Iron Maiden" med "Number Of The Beast"".


Heavymetal.dk

d. 8. maj 2019

af

af

Jonathan Pichard

d. 8. maj 2019

"Void er lyden af industriel melankoli; lyden af ensomheden i den endeløse betonjungle. Det er lyden af Armod og Desperation, der trækker vejret med sine sorte, KOL-ramte lunger. Lyden af de forladte legepladser og tomme forretningslokaler oversprayet med analfabetisk graffiti. Lyden af det postmoderne samfund, der ikke helt selv er klar over, hvorfor det eksisterer, eller om det egentligt er berettiget til en eksistens. Men det er også lyden af modstand, af oprør og lyden af undertrykte hjerteslag, der slår hurtigere og hurtigere".