Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Voks og bliv stor, lille panda


Beskrivelse


Alle dyr har været små engang. Her kan du møde pingvinen, aben, skildpadden, tigeren, elefanten og hvalen og se hvordan de så ud, inden de voksede op. Til børn fra 1-3 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2023

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 23. juni 2023

Alle dyr har været små engang. Her kan du møde pingvinen, aben, skildpadden, tigeren, elefanten og hvalen og se hvordan de så ud, inden de voksede op. Til børn fra 1-3 år.

"Voks og bliv stor!"; med disse ord bliver dyreungerne i Guido Van Genechtens papbøger hver og én forvandlet til deres voksne udgave. Bøgerne fungerer sådan, at man skiftevis, på hvert andet opslag, møder en dyreunge, og ved at bladre om til næste side møder det voksne dyr. Haletudsen bliver fx til en stor, flot frø, larven til en sommerfugl og kyllingen til en høne. Ved det voksne dyr består teksten af den lyd, dyret har, fx mæh, vuf og plask. Den belgiske forfatter har udgivet adskillige pege- og billedbøger, og bruger ofte dyr som tema eller karakterer, fx i Hvad hedder jeg? - søde dyr.

Charmerende bøger, der er oplagte til sprogstimulerende hyggestunder. Det lille barn vil fryde sig over overraskelsesmomentet i at bladre, såvel som den tekstmæssige repetition, "Voks og bliv stor!", som det hurtigt vil fange. De tegnede illustrationer er venlige og sødmefulde og skildrer de nuttede dyr og -unger i deres naturlige miljø, fx savanne, hav og have.

I Baby elsker dyr afsløres den voksne udgave af dyreungen, ikke ved at bladre, men ved at løfte en flap.