Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Voodoo-dukken

Del 1 af Gyserklubben

Beskrivelse


Gyserklubben skal være alene hjemme, da de hører, at en farlig fange er sluppet ud af et fængsel. Tænk hvis fangen bryder ind til dem!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juni 2010

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 22. juni 2010

De tre første bøger i en velskrevet gyserserie på i alt fem for drenge og piger fra 10 år (4. kl.). Bøgerne kan bruges til læsetræning og fritidslæsning. De vil desuden kunne anvendes som genrelæsning i danskundervisningen på mellemtrinnet.

Villads, Kemal, Rebekka og Mia går i 5. og 6. kl. og danner Gyserklubben. Når de har klubbens maskot, en voodoo-dukke, skal de give de andre i klubben uhyggelige oplevelser. I den første bog er børnene alene hjemme, da de hører, at en farlig fange er sluppet ud af et fængsel. Fangen bryder ind i huset. I den anden bog skal børnene overnatte i en gammel mølle. De finder en kuffert med penge. Det viser sig, at pengene er stjålet ved et bankrøveri, og røverne vender tilbage efter pengene. I den tredje bog leger børnene ånden i glasset. Ånden leder dem ud i mosen, hvor de redder en gammel dame, som de tror, er heks. Læseren bliver hurtigt fanget ind og holdt fast lige til slutningen. Bøgerne er gennemillustrerede med spændende, meget stemningsskabende tegneserieagtige illustrationer, lette at læse med små kapitler og forholdsvis korte sætninger. Der er kælet for sproget, som er meget billedskabende og dialogfyldt. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Serien giver realistiske gys i modsætning til forfatterens anden serie Monsterjægerne.

Ny letlæst gyserserie for piger og drenge på mellemtrinnet, som får en let og hurtigt læst bog med gys og gru, der ikke er så uhyggelig, at den spolerer nattesøvnen. Bøgerne giver fin mulighed for at stifte bekendtskab med gysergenren i danskundervisningen.