Bøger / faglitteratur til børn

Vores spændende jord


Beskrivelse


Om jordens vilde og ugæstfrie egne, om ekstreme klimaforhold og om dyr og mennesker, der har lært at klare sig under barske naturforhold.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 1996

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 14. mar. 1996

Der findes mange opfattelser af ordet "spændende". Bogen Vores spændende jord udgives i serien Spændende viden og har som grundholdning til ordet "spændende" alle de afskyeligheder, mennesker og dyr kan komme ud for i jordens ekstreme egne. Indholdet bevæger sig kalejdoskopisk fra regnskove over ørkener og golde bjergegne til polarområderne. Overalt møder læseren gru og rædsel, død og fordærv. I flæng kan jeg nævne pilegiftsfrøer, vampyrflagermus, jaguarer, hovedjægere, kannibaler, sandstorme, klapperslanger, forfrysninger, gribbe og den afskyelige snemand. Jeg læser, kigger, bladrer og gyser lidt - og det synes jeg er det eneste bogen kan bruges til. Bogens originaltitel Worldś Wild Places dækker indholdet bedre end den danske titel. Herudover har bogen ingen relevans i skolebiblioteket, da dens oplysninger stort set allerede omtales i mere specifikke bøger om de enkelte områder. Udstyrsmæssigt er bogen på linie med seriens øvrige titler. Der er indholdsfortegnelse, stikord, ordforklaring og medieliste. Bogen har et lækkert og indbydende layout, hvor tekst og illustrationer deles om pladsen, og de flotte fotos og øvrige billedmateriale er med til at forstærke gyset.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 1996

af

af

Susanne Thøfner

d. 14. mar. 1996

Bogen koncentrerer sig om at fortælle om de ekstreme egne på jordkloden, dvs. ørkenerne, regnskovene, polarområderne samt bjergegnene. Disse fire områdetyper gennemgås enkeltvis, idet vi især hører om de mennesker og dyr, der lever her. Forf. lægger til stadighed vægten på det iøjnefaldende, spændende og lidt uhyggelige, serveret i en ret let tilgængelig form. Bogen afsluttes med en kort ordliste og en lille litteraturliste, der også omfatter cd-rom, samt et stikordsregister. Bogen fremtræder iøjnefaldende med flere af sine dramatiske farvefotos på den hvide forside. Den har et afvekslende layout, hvor den mundrette tekst med sine ret korte sætninger brydes af utallige dramatiske farvefotos og tegninger med tilhørende tekst samt af små indskudte stykker tekst, spændende facts, citater o.l., der er sat på en anden baggrundsfarve. Her er ikke tale om nogen geografibog, men om en flot bog, der kan selvlæses, også i småbidder, af facts/teknik/naturglade børn, fra ca. 12 år, og måske giver appetit på yderligere læsning.



Informationer og udgaver