Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vragrøverne

Del 1 af Vragrøverne

Beskrivelse


14-årige John er på vej hjem fra sin første sørejse, da skibet forliser under en storm. John er tilsyneladende eneste overlevende, og han bliver forfulgt af vragrøvere, der vil dræbe ham ...

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 1999

af

af

Irene Aagaard

d. 4. mar. 1999

Historisk børnebog oversat fra engelsk, som udspiller sig omkring 1800-tallet ud for Cornwalls kyst - en særdeles velskrevet, moderne udgave af R.L. Stevensons Skatteøen med alt, hvad man kan forlange af eventyr, spænding og action. 14-årige John er sammen med sin far på vej hjem fra sin første sørejse på faderens handelsskib, da skibet under en storm bliver lokket på grund af vragrøvere. John er tilsyneladende eneste overlevende og må flygte for livet fra vragrøverne, som dræber alle overlevende. I sidste øjeblik bliver John reddet af den velhavende Simon Mawgan, der tilbyder ham husly, indtil John kan komme med et skib hjem. Sammen med Simons niece Mary, udforsker John området og opdager, at hans far bliver holdt fanget. John vil forsøge at befri sin far, men hvem kan han overhovedet stole på? Et udmærket plot, gode personkarakteristikker og en hæsblæsende handling gør dette til en "rigtig drengebog", som kan nydes af begge køn fra ca. 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 1999

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 4. mar. 1999

Den 14-årige John er i 1700-tallet på sin første tur som sømand om bord på sin fars skib. Under et stormvejr forliser skibet på Cornwalls kyst efter at være lokket ind i brændingen af vragrøvere. John redder livet og tror at hjælp er på vej, da han ser nogle mænd nærme sig. Til sin rædsel opdager han, at "redningsfolkene" i stedet dræber overlevende for at kunne røve vraget. Det er indledningen til nogle dramatiske dage, hvor han dog bliver hjulpet af anderledes tænkende mennesker, men pga. sine oplevelser lige efter strandingen nærer han stærk mistillid til alle, han møder. Bogen er skrevet med John som jeg-fortæller i et let tilgængeligt sprog og er fyldt med dramatik. Personskildringen er sort/hvid med en enkelt gråzone i form af Johns virkelige redningsmand, som ved bogens slutning viser sig at være et godt menneske i modsætning til de "onde" vragrøvere. Miljøskildringen er god og nuanceret, så man som læser føler, at man befinder sig på stedet. Sidst i bogen er der to sider med forf.s kommentarer, der dokumenterer, at handlingen kunne være virkelig. Omslagsillustrationen i farver vil virke meget tillokkende for de lånere, der søger bøger med dramatisk, spændende indhold. For elever fra 5.-6. kl og opad.


Berlingske tidende

d. 25. sep. 1999

af

af

Kari Sønsthagen

d. 25. sep. 1999



Informationer og udgaver