"Det nye opus er et meget personligt kunststykke, og på mange måder virker denne nye udgave af "Vulnicura" trods færre virkemidler mere spændende og original end [det oprindelige album], hvor produceren og programmøren Arcas elektroniske eksperimenter til tider gik over gevind, og det var, som om Björk blev fanget i sin idé. Strygerpladen er uden tvivl også godt og grundigt produceret og mikset. Sådan er Björk. En perfektionist. Alligevel virker den mindre krampagtig og mere menneskeskabt - med plads til åndehuller ... På "Vulnicura" var det, som om Björk ikke kunne nå frem til en forløsning. Det sker ved at placere "Family" til sidst og i et stormvejr af strygere. Nu kan hun komme videre med sit liv".