Bøger / faglitteratur

Vurdering af læremidler i praksis


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juli 2010

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 14. juli 2010

Denne bog om vurdering af læremidler henvender sig til lærerstuderende samt til lærere, som skal tage stilling til læremidler. Det er oplagt at anvende bogen som en grundbog på lærerseminariet, hvor bogen både kan anvendes i selve undervisningen og i forbindelse med forberedelse af praktikforløb. Men også aktive lærere kan anvende bogen til at optimere deres materialevurdering i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner eller ved bogindkøb.

Bogen er blevet til på baggrund af et udviklingsprojekt på UCC's fire Centre for Undervisningsmidler, hvor 24 konsulenter deltog og bogens forfatter var projektleder. Bogens temaer er bl.a. kriterier for vurdering af læremidler, mål og indhold i læremidler, vurdering af tekster, udgangspunkt i eleverne, lærervejledninger samt it-baserede læremidler. Bagerst i bogen findes 2 skemaer, som strukturerer vurderingskriterierne, og som er et godt arbejdsredskab og udgangspunkt til anvendelse ved vurdering af de konkrete læremidler.

Målgruppen kan med fordel også anvende bøgerne Læremiddellandskabet : fra læremiddel til undervisning, 2010 og At vurdere læremidler i dansk, 2009.

Bogen er et godt arbejdsredskab for lærere og lærerstuderende, som skal vurdere læremidler.


Folkeskolen

Årg. 127, nr. 22 (2010)

af

af

Helge Christiansen

Årg. 127, nr. 22 (2010)