Adorno (1903-69) var en af Frankfurterskolens fremtrædende filosoffer, og hans musikfilosofiske skrifter afspejler hans livslange beskæftigelse med musik både teoretisk og skabende, idet han i 20'erne studerede komposition hos Alban Berg. Bogen om Wagner er skrevet i 1937-38, mens Mahler-bogen stammer fra 1960. Forlaget Klim udgav dem i hhv. 1988 og 1989, og de genudsendes her med en stort set uændret tekst, men i en nyredigeret opsætning. Desuden er Adornos forord til 2. udgave fra 1963 optrykt i begge bøger, og i Wagner-bogen er der kommet et nyt efterskrift af Lars Ole Bonde. Han giver en meget klar oversigt over de tre hovedlinjer i Adornos Wagner-analyse: den socialhistoriske, den musikhistoriske og den kulturkritiske, og han giver et bud på, hvorfor Adornos analyse stadig er aktuel og relevant. I Mahler-analysen fremhæver Adorno de modernistiske træk i Mahlers musik. Han gør op med den traditionelle formanalyse, der kun siger noget om struktur, ikke om indhold, og han opstiller nogle nye kategorier, der beskriver musikkens mening. Det er en god anledning til at genanskaffe disse to vigtige og stadig aktuelle bøger, der længe har været udsolgt.