Siden 1959 har danske tegnere og forfattere været med til at tegne og udvikle de velkendte karakterer og universer i Anders And & Co. Denne antologi giver et overblik over de danske bidrag til Andeby og et indblik i, hvordan en historie egentlig bliver til. En udgivelse for alle tegneserieelskere og indbyggere i Andeby.
185 danskere har været med til at skabe de historier, som bringes i Anders And & Co., Jumbobogen og en række andre Andeby-udgivelser. I denne bog præsenteres en række af de væsentligste bidragsydere via små kunstnerbiografier, og gennem 37 historier vises deres arbejde - mange af historierne udkommer for første gang på dansk. Dertil gives en introduktion til, hvordan en historie bliver til - fra det skriftlige pitch til den rå tegneskitse, overvejelser om indhold og tegnestil, redaktionelle valg og samarbejdet mellem forfatter og tegner.
En skøn udgivelse! De 37 historier er "ægstra" sjove at læse, når man ved, at der står en dansker bag, og læseren får et informativt og ofte detaljeret indblik i processen fra idé til udgivelse. Bogen dokumenterer, at Anders And ikke bare er amerikansk kultur, men dansk kulturarv. Et væsentligt bidrag til den danske tegneseriekultur. For alle aldersgrupper og såvel nye som inkarnerede fans.
For dansk tegneseriekunst, se De danske tegneseriers historie. Supplement. Bind 1. For mere om Andeby, se Walt Disney's Don Rosa 70 årDe danske tegneseriers historie -- Supplement. Bind 1 : Landet's tegneserier, P.I.B.'s klassikere, CentropressWalt Disney's Don Rosa 70 årFor dansk tegneseriekunst, se De danske tegneseriers historie. Supplement. Bind 1. For mere om Andeby, se .