De bedste historier fra Anders And-universet kan læses med udbytte af både børn og voksne.
I 1962 introducerede Carl Barks figuren Hexia de Trick, fordi han havde brug for en anderledes skurketype som modstander til Onkel Joakim. I starten havde Hexia ganske begrænsede magiske evner, men efterhånden ændrede heksen status og fik flere og mere skræmmende trolddomskræfter, som gjorde hende til Joakims farligste modstander. Men fortsat var hun dog sårbar over for snusfornuft og grønspættelogik - i hvert fald i Carl Barks' udlægning af figuren. I de italienske serieskaberes hænder var der imidlertid ingen grænser for, hvad heksen kunne bruges til, og den nye bog, som domineres af italienskproducerede historier, rummer af samme grund mange effektjagende gimmicks og tom teatertorden. Egentlig substans finder man primært i Carl Barks' to bidrag til antologien.
I 1989 udkom Den store Hexia de Trick med en stribe danske og italienske Hexia-historier. Den nye samling rummer én genganger fra den første udgivelse, to ikke tidligere oversatte fortællinger samt en række ganske gennemsnitlige beretninger fra ældre Jumbo-bøger o.lign. Billedsiden præsenterer bl.a. professionelle tegnere som Vicar, Branca og Scarpa.
Der er i tidens løb produceret adskillige gode Hexia de Trick-fortællinger, som til fulde udnytter figurens potentiale. Disse fortællinger skyldes især Carl Barks, og en af de italienske historier i antologien kan da også læses som en parafrase over en Barks-klassiker.