"Oven på Bag of Bones fra 2012 er svenske Europe nu klar med en opfølger. War of Kings er vel nok et af de tungeste album, svenskerne til dato har præsteret. Det er først og fremmest bandets begejstring for Deep Purple og Black Sabbath, der skinner igennem og udmønter sig i nogle gevaldige betonklodser af riff, som bliver understøttet af et ildevarslende orgel, der fremstår som en værdig hyldest til nu afdøde Jon Lord ... Et flot produceret og velmenende album, der desværre keder mere, end det underholder".