Film / fiktion til børn / drama

Welcome to the Rileys


Beskrivelse


Doug søger, efter et forlist ægteskab og en afdød datter, tilflugt hos stripperen Mallory som har meget tilfælles med netop datteren. Doug finder mening i sit liv; Mallory skal på ret køl igen. Men er omsorg og mening nok til at redde Dougs ægteskab?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2011

af

af

Knud-Henrik Bentzen

d. 9. dec. 2011

Welcome to the Rileys er en alvorlig film om tætte menneskelige relationer og hvordan man efter et tab kommer videre i livet. Den har vundet priser på Berlin- og Sundance-festivallerne sidste år - og det med rette. Med disse emner er det ikke overraskende, at målgruppen så absolut er voksne mennesker.

Doug har mistet sin datter og er på randen af skilsmisse. Hans kone har udviklet psykiske problemer og Doug selv har en elskerinde ved siden af. Det er dog drifter og ikke omsorg, der styrer deres forhold. Efter mødet med Mallory, en stripper der har stor lighed med Dougs afdøde datter, dukker faderfølelserne atter op i ham. Han får en mission: Mallory skal ikke gå til grunde i den barske stripperverden. Doug ser ny mening med livet men kan han via det redde forholdet til sin hensygnende kone? James Gandolfini (Sopranos) er ikke et oplagt valg til sådan en rolle, men han viser sin spændvidde i denne film. Ligeså gør Kristen Stewart (Twilight). Vi er langt fra teenager-repertoiret her. Instruktør er Ridley Scotts søn, Jake, og dette er hans første spillefilm.

Midaldrende mænd der søger at finde sig selv er et hyppigt tema og er set i fx American beauty samt Solitary man. Det relaterer sig normalt til kærlighedsforhold og tabt ungdom. Her er denne film anderledes.

Filmen er fri for de typiske amerikanske "feel good klicheer". Her er intens dialog og troværdige karakterer. Man mærker at det er en uafhængig film, hvor der er tid til at dykke ned i mennesker og relationer. Anbefales.


Jyllands-posten

d. 14. apr. 2011

af

af

Nanna Frank Rasmussen

d. 14. apr. 2011


Weekendavisen

d. 15. apr. 2011

af

af

Bo Green Jensen

d. 15. apr. 2011