Sange fra første sal
Kim Larsen (f. 1945)
Emneord
Anmeldelser (3)
Jyllands-posten
d. 12. apr. 2019
af
af
Anders Houmøller Thomsen
d. 12. apr. 2019
"Gruppen gør (...) comeback som stædig kamel. Efter at ventetiden på et nyt studiealbum er løbet op i et helt forrykt antal år: 23! Gangway gennemlevede en turbulent historie fra de tidlige 1980'ere til slutningen af 1990'erne med selskabskonkurser, en uforløst international karriere, kommerciel nedtur og et succesbrag med albummet 'Happy Ever After' (1992) ... Det nye album er en nydelse med en elektronisk vitalitet, der svinger mellem at være retro og moderne. Og så snart krystalrøst Allan Jensen stemmer i, er Gangway virkelig tilbage ... Nyt album snarest, tak! Gangways fravær har varet meget længere, end karmapolitiet tillader".
Politiken
d. 5. apr. 2019
af
af
Simon Lund
d. 5. apr. 2019
"Gangway er tilbage med deres første album i 23 år. Henrik Ballings øre for uimodståelige melodier og Allan Jensens lysende stemme er stadig en unik kombination ud i ubesværede popsange med melankolsk efterslæb ... De på en gang brede og detaljerige synthflader trækker et spor af mismod gennem hele albummet, men allerede på 'Colorful Combinations' giver den medrivende melodiske side af Gangway sig til kende hen over et stykke 1990'er-house, der planter noget af den lykkefølelse, Henrik Balling er i stand til at indkapsle som sangsmed ... Når Gangway er bedst, åbner deres lette dans mellem dur og mol atter vinduet i den danske popverden til en verden uden for tid og sted. Det lykkes især, når Gangway gør det enkelt. Der er de brillante".
Information
d. 5. apr. 2019
af
af
Louise Rosengreen
d. 5. apr. 2019
"Den danske indiepoptrio genopstår i et nyt årtusinde med ti rumklingende, keyboardkulørte popmelodier, der bevæger sig ud og ind af nye former og udvikler sig i nye retninger ... Gangways popnumre er udsvævende, storladne og sammentømrede på samme tid, som et organisk materiale, der bevæger sig ud og ind af nye former, der stadig hænger uløseligt sammen, uanset hvor meget de drejer om sig selv og udvikler sig i nye retninger. F. eks. på den velproducerede »Colourful combinations«, en nostalgisk popdrøm om at kunne rejse tilbage til dengang, man var en anden, og det hele var lidt mere farverigt".