Bøger / faglitteratur / bibliografier

Wienerbørn : barndom i krigens skygge


Beskrivelse


Fem personlige beretninger om at være wienerbørn i Danmark efter henholdsvis første og anden verdenskrig, hvis historier væver sig sammen i et portræt af efterkrigstidens Europa og det hjælpearbejde der fandt sted.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2012

af

af

Kent Skov

d. 25. apr. 2012

Mange er interesserede i krigshistorie i bred forstand. Beretningen, der mere er humanitær end en krigsberetning, ligger tilbage i mellemkrigstiden, men vil med den grundlæggende interessante og let tilgængelige historie have bred appel.

Tiden efter 1. verdenskrig efterlod Østrig og Wien reduceret fra at være en central del af det enorme habsburgske kejserrige til at være en isoleret tabernation afskåret fra at importere fødevarer. Det gik især ud over mange børn i Wien, der var alvorligt truet på deres sundhed, mange endda direkte af sultedød. I 1919 blev der på amerikansk initiativ etableret en hjælpeindsats, der blev fulgt op i Europa. En dansk læge på et hospital i Wien berettede hjem om nødvendigheden i en nødhjælpsaktion. Indsatsen blev hurtigt organiseret i en komite og flere hundrede "wienerbørn" kom til Danmark på rekreationsophold hos et stort, men alligevel utilstrækkeligt antal frivillige plejeforældre. Mange af børnene blev og har levet hele deres liv her, hvilket i mange år ansås for problematisk; andre har bevaret en kontakt til Danmark. Flere af dem har bogens forfatter interviewet, og deres historier væves ind i de historiske begivenheder.

Der findes en ældre bog om emnet Wienerbørn i landflygtighed og en relateret om tyske flygtningebørn Barn eller fjende? om uledsagede tyske flygtningebørn i Danmark.

Interessant og velfortalt bog om "wienerbørnene", en hjælpeaktion for sultende børn i Wien og et mindre kendt element i dansk mellemkrigstidshistorie.


Jyllands-posten

d. 3. juni 2012

af

af

Lone Nørgaard

d. 3. juni 2012


Kristeligt dagblad

d. 7. maj 2012

af

af

Claus Mechlenborg

d. 7. maj 2012