Målgruppen er fotointeresserede og naturinteresserede der søger inspiration til nye rejsemål.
Førende naturfotografer har besøgt samtlige 48 europæiske lande for at vise de oversete naturværdier der gemmer sig i vores egen verdensdel. 100 billeder er blevet udvalgt og har været vist på udendørs udstillinger i europæiske storbyer, bl.a. i København i sommeren 2011, og altså i dette katalog der knytter sig til udstillingerne. På højresiderne de store, smukke naturfotos fra europæiske naturlokaliteter. Motiverne strækker sig fra flot komponerede billeder af landskaber til close-ups af dyr og planter, der viser de næsten abstrakte farver og mønstre i naturen. På venstresiden parallel tekst på engelsk, dansk og spansk med kort beskrivelse af motivet og lokaliteten.
Casper Tybjerg Naturfoto, 2009 er en god indføring i de mange aspekter af naturfotografiet.
En flot bog med naturbilleder af høj kvalitet fra alle egne af Europa, optaget af førende europæiske naturfotografer. Velegnet som bladre- og inspirationsbog for de fotointeresserede.