Overgrown
James Blake
Emneord
Anmeldelser (4)
Berlingske tidende
d. 17. juli 2016
af
af
Mads Hendrich
d. 17. juli 2016
"The Avalanches har (...) ikke længere nyhedsværdien med sig, men deres postmoderne musikmosaikker besidder stadig tilstrækkelig meget knitrende nostalgicharme, sofistikeret musikalitet og skæv humor til, at man tilgiver dem den lange pause. »Wildflower« er et flot comeback og en sprudlende opvisning udi, præcis hvor legende og kulørt musikalsk collagekunst kan være, når den er bedst".
Politiken
d. 15. juli 2016
af
af
Simon Lund
d. 15. juli 2016
"De australske samplervirtuoser i The Avalanches har brugt 16 år på deres andet album. For at forsvinde ned i samme fantastiske kaninhul af sommerfornemmelser og glemte øjeblikke i musikhistorien som på den mesterlige debut ... Denne gang [har de] fået vokalister ind over deres flyvende kludetæppe af lyde og citater. Hvilket får det til at lette på ny i 2016".
Weekendavisen
d. 22. juli 2016
af
af
Rasmus Junge
d. 22. juli 2016
""Wildflower" lyder friskt, veloplagt og som noget, kun The Avalanches kunne have frembragt. Det er en sonisk odyssé, som gruppens medlemmer selv har beskrevet som en køretur gennem den australske bush med nedrullede vinduer og lunkne dåseøl. Det indrammer meget godt den tilbagelænede stemning. Men hvis man associerer australsk natur med afbrændt vegetation og rødbrune klippeformationer, indfanger det ikke helt den changerende farvepalet, de 21 nye numre rummer. Fra blødt masserende funkbas, florlette disco-strygere, arkaiske reklamejingler og hallucinerende syrerock til swingjazz-klarinet, digtrecitationer, hiphopbeats og flippede 60erfolkbands. Det er et sommeralbum, der giver en lyst til at løsne skjorteknapperne, tage på stranden, invitere vennerne til havefest - eller bare at iføre sig hørebøffer og lade sit ferieramte korpus synke ned i en blød lænestol".
Information
d. 16. juli 2016
af
af
Ralf Christensen
d. 16. juli 2016
"Deres nye, andet, rygende forrygende album Wildflower er et nostalgofuturistisk tidskollaps, hvor hippier bliver hiphoppere, musicals opløses i samplerlommesymfonier, arvesølv omsmeltes til samtidsguld. Det er en hallucinerende oplevelse at stirre ind i et psykedelisk vortex, hvor alt er samtidigt, og alt kan samtale på tværs af grænser, generationer, epoker ... Gennem samplinger komponerer The Avalanches sig til nye helheder - kun tilsat nogle få orkestreringer af den franske komponist Jean-Michel Bernard samt en række gæstevokalister ... Dele af pladen er rodfæstet i hiphoppen, andre botaniserer i psykedelisk pop fra sen-60' erne. Vi nærmer os også 1990' ernes samplerdeliske pop, ja, i nogle af de mere yndefulde passager kommer jeg faktisk til at tænke på Saint Etiennes retro-pop. Og så er der alt det uden for kategori. Det er kreativt røveri ved højlys dag, plyndrefonisk musik af højeste karat".