"Der er Ingen sindsoprivende eller morderiske krumspring i Niels Viggo Bentzons kvintetter ud over, hvad en krøllet hjerne finder på i sit hoved, når han hører fem blæsende musikere for sit indre øre. Fem instrumenter, der kan lege, snakke, tale sammen, finde på med et materiale, der melder sig med største selvfølgelighed fra en vidtløftig komponist, som ellers er parat til at provokere per refleks på og med hvad som helst. Man ved faktisk aldrig helt hvor man har ham, heller ikke her ... De fem kalder sig Carl Nielsen Kvintetten ... for al den friske frimodighed, der titter frem af hans kvintetter på CD'en, har masser af arvestykker fra Carl Nielsen, både muntre og hittepåsomme ... Pladen er en times rundvandring i lystfyldte, overskuelige satser for de fem blæsere, flere af dem fra 1940'rne, stærkt underholdende".