Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Winnie og Wilbur på bille-safari


Beskrivelse


Billedbog. Heksen Winnie er vild med insekterne i haven og får en helt fantastisk idé, synes hun selv. Hun vil trylle sig selv og katten Wilbur små som myrer, så de bedre kan følge med i livet i græsset. Men det er ikke helt ufarligt at blive så lille.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2019

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 30. okt. 2019

Endnu en skøn historie om den skøre heks Winnie og hendes kat Wilbur, der denne gang tænker lidt for stort og deraf bliver ganske bitte små, som myrerne i haven. Kan læses højt for børn på 4-7 år.

Heksen Winnie er vild med insekterne i haven og får en helt fantastisk ide, synes hun selv, nemlig at trylle sig selv og katten Wilbur små som myrer, så de bedre kan følge med i livet i græsset. Men desværre bliver de også meget mindre end larver, fugle og postbuddets store støvler og værst af alt tryllestaven, som har beholdt sin oprindelige størrelse og nu ligger oppe i rosenbusken, hvor de ikke kan nå den. Hvad skal de nu gøre? Heldigvis er Winnie opfindsom som altid, og der er hjælp at hente hos insekterne i græsset. Dette er billedbog nummer 15 om de to finurlige størrelser skrevet og illustreret af Valerie Thomas og Korky Paul.

Det er skørt, sjovt og finurligt i Winnies og Wilburs detaljerede univers, og både streg og tekst er i samme humoristiske tråd som de tidligere i serien.

Af lignende humoristiske billedbøger om hekse kan nævnes SmåbørnssuppeHeksemutter og lille Svovlhat - sus! og Anne Pedersens bøger om Heksemutter og lille Svovlhat - sus!Af lignende humoristiske billedbøger om hekse kan nævnes Småbørnssuppe og Anne Pedersens bøger om .