"Der er 10 instrumentale skæringer på "World At Your Feet". De otte er komponeret af Rosengreen selv. Man aner hele den globale palet i numrene fra Somalia over Spanien og Mellemøsten - og så lige pludselig, mens man er helt beruset af at rejse, dukker der alligevel nogle danske toner op i form af improvisationer over Egil Harders "Den Blå Anemone". "World At Your Feet" er god at lægge i spillemaskinen både til meditativ afslapning, romantiske stunder over rødvinen eller til øvelser i fitnesscentret. Verden er - set med musikalske briller - spændende og smuk, og den mellemmenneskelige respekt og forståelse eksponeres her på fornem vis. Dejlige horisontudvidende og rytmiske forsiringer, ikke sangbart, men pokkers stemningsfuldt".