Bøger / skønlitteratur til børn

Xenia - fars rigtige røverhistorie


Beskrivelse


Billedbog. Xenia er syg og vil gerne høre en historie. Far fortæller en spændende historie om en røver, der kommer i fængsel. Det viser sig at være fars egen historie fra da han var ung.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. apr. 2014

af

af

Jeanette Thisted Villadsen

d. 2. apr. 2014

Billedbog for de 3-6-årige. Bogen kan bruges som en god historie, men også danne udgangspunkt for en snak om at have været i fængsel.

Dette er anden bog om Xenia. I denne historie er Xenia syg og har feber. Hun vil gerne høre en historie. Når far fortæller historier, læser han ikke op ligesom mor. Han digter selv sine historier, eller det tror Xenia i hvert fald han gør. Men den historie han fortæller om en røver, der har siddet i fængsel, viser sig faktisk at være sand. Og det er fars egen historie, fra da han var ung. Det ryster Xenia og hendes bror, og Xenia synes far er rigtig dum. Far fortæller, at det alt sammen skete, længe før han fik børn, og at det aldrig vil ske igen. Efter et stykke tid tilgiver Xenia sin far. Forfatter og illustrator har tidligere dannet makkerpar. Gimbergssons let karikerede farvelagte stregtegninger er med til at understrege stemningen i bogen.

Der findes andre bøger om at have forældre der sidder i fængsel fx Da min far kom i fængsel, 2006. Herværende bog behandler ikke emnet helt så dybt, men vil være et godt udgangspunkt for en samtale med de yngste om at have en forældre, der sidder i fængsel.

Fin billedbog der kan bruges både som en god røverhistorie, men også som en samtalebog om et svært emne.



Informationer og udgaver