Yahya Hassans anden digtsamling fortsætter stilen fra den banebrydende debut og tager livtag med berømmelsen, den udsatte position, stofmisbrug, vold og psykiatrisk indlæggelse. For læsere af moderne digte.
Gennem fire kapitler serveres digte, der løber over tiden efter debuten og den pludselige berømmelse. Han skriver digte om sit voldsomme stofindtag og nødvendigheden af mandsopdækkelsen af sikkerhedsfolk afledt af sin udsatte position efter kritikken af indvandrermiljøet. Vold, fængselsdom og indlæggelse på psykiatrisk hospital danner yderligere den røde tråd digtsamlingen igennem. Kapitlerne, der bærer titlerne "Præmieperker", "Jagtsæson", "Fængsler og fanger" og "Psykoseperker", rummer digte af kortere og længere art. Indholdet er skrevet med versaler. Sproget er råbende og voldsomt og kan beskrives som genren stream of consciousness. Yahya Hassan debuterede med .
Meget dragende og skarpe digte, der, ligesom i debuten, formår at være kompromisløse. Yahya Hassan er et godt eksempel på kritisk og bidende poesi, der trækker på ekspressionismens kraftfuldhed og socialrealismens kritik. Der er meget på hjerte i denne digtsamling, og man følger menneskets vej ud i ekstremerne. Vil lige som debuten i høj grad kunne bruges til litteraturanalyse i danskundervisningen.
Af andre samfundskritiske og ekspressionistiske digtsamlinger, kan der nævnes Broby-Johansens Blod, selvom den er meget ældre.