Set gennem en jegfortællers øjne udspiller der sig gennem et døgn et stille liv i en københavnsk lejlighed. Det er en kort fortælling, hvor der er tråde til fortiden, og glimt af en måske lysere fremtid. Til læsere af bøger fyldt med såvel hjerte som smerte, der er skrevet i et sprog fyldt med sansninger og iagttagelser.
I en lejlighed i København overfor Kofoeds Skole bor jegfortælleren sammen med sin kæreste Katrine. I løbet af en dag spiller de yatzy, ryger joints og får besøg af den hjemløse Jon, der trænger sig på med sine sandheder om stort og småt. Jons besøg og yatzy-spillet bringer tankerne tilbage til barndommen med den heroinafhængige far, der svigtede og forlod ham. Opvæksten gav ham varige men, som fylder mere og mere i hans liv. Bogen er illustreret og har en del musikreferencer. Det er forfatterens romandebut.
Det er en stille fortælling, som har masser af drama under overfladen. Sproget er med sine skiftende udtryk med til at understøtte fortællingen om det kaotiske i fortællerens liv. Det korte format betyder dog, at mange ting forbliver ufortalte, og som læser kunne man godt tænke sig historien havde været foldet mere ud.
Med sin korte form og den skiftende fortællestil, er det svært at pege på tilsvarende romaner. Men der er skrevet mange bøger om børn af misbrugere, som har haft en hård barndom. Nogle gode bud er Min familieFordi ilden er vores af Sebastian Bune og Fordi ilden er vores af Daniel BoysenMed sin korte form og den skiftende fortællestil, er det svært at pege på tilsvarende romaner. Men der er skrevet mange bøger om børn af misbrugere, som har haft en hård barndom. Nogle gode bud er Min familie af Sebastian Bune og af Daniel Boysen.