Farvestrålende og udfordrende 2D-platformspil med kamæleonen Yooka og flagermusen Laylee. For børn fra 7 år.
Platformspillet Yooka-Laylee (Playstation 4) udkom i 2017. I det nye spil skal Yooka og Laylee igen redde bierne fra den onde skurk, "Capital B". Spilleren skal kæmpe sig vej igennem forhindringer ved at hoppe, klatre, løbe, rulle, svømme og slå fjender ned. Undervejs opsamler man forskellige bonusgenstande. Spillet starter med den endelige boss-kamp mod Capital B, som man ikke har en chance for at klare - deraf navnet "The impossible Lair". Man er derfor nødt til først at klare mange af spillets 20 kapitler for at samle bonusgenstande op, som kan bruges i den endelige kamp. Man kan på et hvilket som helst tidspunkt i spillet forsøge sig med boss-kampen igen, og det fremgår, hvor mange gange, man har forsøgt.
Spillet er en moderne udgave af et klassisk 2D-platformspil, og det er både sjovt og udfordrende. Der er en del (engelsk) tekst i starten af spillet, men det er meget intuitivt, så det er ikke nødvendigt at læse teksterne. Grafikken er utrolig flot og detaljeret, og banerne er fantasifulde og ekstremt kulørte. Soundtracket er udmærket. PEGI: 3.
Den tidligere titel Yooka-LayleeRayman legends (Playstation 4) blev til via massiv crowdfunding, men fik en meget blandet modtagelse. Det nye spil er imidlertid noget bedre og i klassisk 2D i stedet for 3D. Spillet minder meget om klassiske platformspil som fx serierne "Donkey Kong Country" og "Rayman". Rayman legends (Playstation 4) findes på bibliotekerne til PS4 og Xbox OneDen tidligere titel Yooka-Laylee (Playstation 4) blev til via massiv crowdfunding, men fik en meget blandet modtagelse. Det nye spil er imidlertid noget bedre og i klassisk 2D i stedet for 3D. Spillet minder meget om klassiske platformspil som fx serierne "Donkey Kong Country" og "Rayman". (Playstation 4) findes på bibliotekerne til PS4 og Xbox One.