Musik / pop

Younger now


Anmeldelser (5)


Gaffa [online]

d. 4. okt. 2017

af

af

Sara Elisabeth Nedergaard

d. 4. okt. 2017

"Hun er måske "younger now", men lyden er moden, og det klæder den kære Miley at have fundet tilbage til sine countryrødder ... For mig handler det her album ikke om identitetskrise. Det handler mere om en 24-årig kvinde, der leger rundt med sin karriere, fordi hun er fucking sej".


Politiken

d. 29. sep. 2017

af

af

Simon Lund

d. 29. sep. 2017

"I forhold til kritikken, der er haglet ned over Miley Cyrus, vil jeg godt medgive, at 'Younger Now' sammenlignet med udbryderdronning Miley Cyrus' værk både er kedeligere og lige en tand for frelst og renskuret i vendingen. Jeg savner frækhed i attituden, uro mellem linjerne og det vulkanudbrud, der bor i Miley Cyrus' stærke stemme. Men jeg finder pausen fra det hedonistiske galopløb helt fair for en musiker, der er datter af countrystjernen Billy Ray Cyrus, lærte at spille guitar af Waylon Jennings og har Dolly Parton som gudmor. Problemet med 'Younger Now' er derfor ikke, at Miley Cyrus nu har fået lyst til at leve et yogaliv med vaseline på kameralinsen efter sine vildt eksperimenterende år. Eller at hun ikke indfrier de progressives ideal om en frigjort kvinde. Det show er hun netop fri til selv at styre. Problemet er, at hun mellem et par gode sange fremstår halvhjertet".


Berlingske tidende

d. 29. sep. 2017

af

af

Pernille Smith Larsen

d. 29. sep. 2017

"De fleste af Cyrus' nye sange ligger ikke langt fra tidligere hits som »We Can't Stop« og »Wrecking Ball«. Country-elementerne befinder sig ofte i sangenes randområder. En slideguitar svupper i baggrunden på »Bad Mood«. En violin skurrer på introen til »She's Not Him«. Hvis jeg lyder som en country-purist, er det ikke hensigten. Flere af disse sange kunne være iklædt en anden genres markører, og det ville ikke gøre mig noget. Den største udfordring for »Younger Now« er den træge sangskrivning".


Jyllands-posten

d. 24. sep. 2017

af

af

Peter Schollert

d. 24. sep. 2017

"Miley Cyrus lægger med sit nye opus afstand til tidligere tiders provokationer ... Denne gang kredser hun om den iørefaldende melodi og gennemarbejdede produktion med respektfulde referencer til regulær rock'n'roll, smagfuld Fleetwood Mac-rock og traditionsrig, melodistærk country, som hun er flasket op med. Hendes far er Billy Ray "Achy Breaky Heart" Cyrus, mens hendes gudmor er Dolly Parton, der medvirker på den lille, men opløftende "Rainbowland" ... De stærkeste sange findes dog andre steder på en lp, som alene ved Miley Cyrus' accentprægede vokal får en personlighed, som andre af tidens håbefulde unge sangerinder ikke kan matche ... Der er steder, hvor musikken er overproduceret, og dramaet får en tand for meget. Men hvis dette er vejen frem for Miley Cyrus, er der mere godt i vente".


Information

d. 29. sep. 2017

af

af

Emil Eggert Scherrebeck

d. 29. sep. 2017

"Nu provokerer Miley Curus ved slet ikke at provokere: Efter i flere år at have kæmpet for at markere sin anderledeshed med numsen i vejret, tungen ud af munden og en fuckfinger til den voksne borgerlighed gør Miley Cyrus på sit nye album, 'Younger Now', meget ud af at vise, at hun er en helt almindelig amerikaner. Det føles som en musikalsk hjemkomst og en kærlig handling af de sjældne".