"Callahan tager tålmodigt sin tid, og YTILAER er endnu en lang plade, men denne gang går tiden til bandet, som får lov til at skinne. Bandet langt mere end bakker Callahan op; det ved instinktivt, hvor det skal sætte ind, løfte, holde igen eller smide alt brændet på ... Højdepunkterne på YTILAER ligger derfor også i instrumenteringen (...) særligt hornene er fremragende".