Spil / computerspil

Yu-gi-oh! - world championship 2011 : over the nexus


Beskrivelse


Strategispil. Baseret på kortspillet Yu-gi-oh og indeholder mere end 4200 kort, masser af kampe og hjælp til at blive bedre til spillet med f.eks. analyse af dit deck. Gennemfør historiedelen og bliv årets verdensmester eller spil imod andre online.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2011

af

af

Frederik Nielsen

d. 4. maj 2011

Nintendo DS. Yu-gi-oh! - world championship 2011 er baseret på kortspillet Yu-gi-oh, der i flere år også har været populært som tegnefilm og tegneserie. Sværhedsgraden er middelsvær og spillets målgruppe er fra 9 år, men det er et svært nybegynderspil og al hjælp er på engelsk, så spillet er mest for fans af kortspillet eller lignende kortspil. PEGI: 7 og ikon for vold.

I byen Crash Town drømmer Toru og hovedpersonen om at tage til byen New Domino for at kæmpe i World Racing Grand Prix. Først skal der kæmpes en masse kampe og samles flere kort, så dit deck kan konkurrere imod de bedste. Der er over 4200 kort at samle på indenfor forskellige genrer og man har et starter-deck, men for at kunne klare de gode modstandere, så skal både udvalget af kort til rådighed udvides og sammensætningen af disse finpudses. Spillet er bygget op som kortspillet og det vil for nybegyndere virke uoverskueligt på den lille skærm, men det er fornuftigt sat op med god udnyttelse af begge skærme og den trykfølsomme skærm. Grafikken er god men lydsiden er kedelig. Spillet har en rigtig god tutorial og generelt imponerer det med den hjælp spillet tilbyder som fx at analysere dit deck. Mulighed for at spille multiplayer.

Der er efterhånden kommet rigtig mange forskellige Yu-gi-oh-spil og det nyeste af dem er tro mod kortspillet. Af andre lignende spil er der fx. lavet udgaver af kortspillene Magic - the gathering og Pokémon.

Som kortspil til DS er dette et godt spil, nemt at have med på farten og spille imod andre, men svært at gå i gang med uden kendskab til reglerne og især kortene.



Informationer og udgaver