Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Z som Zorglub

Del 2 af Splint & Co

Beskrivelse


Tegneserie om vennerne Kvik og Splint og fabeldyret Spirillen med den lange hale.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Ole Hansen (børn)

d. 5. apr. 2019

Første del af historien om Zorglub, den geniale videnskabsmand, hvis storhedsdrømme skaber en totalt mekaniseret verden i Z'ets tegn. Og Zorglub er selvfølgelig så fantastisk som det er muligt i denne fantasiens verden, men han er osse fantastisk latterlig. Han kan opfinde alt, men hans fantasi rækker ikke ud over de tekniske dippedutter. Derfor snubler hans drømme i sidste ende over deres egne ben, hjulpet på vej af Spirou, Fantasio. Marsipulamidyret m. v. - for ellers var der jo ikke kommet en god historie ud af det, og slet ikke al den skæg og ballade, som gør en historie god for mange, herunder børnene. Efter min værdipyramide en af de bedste børneserier. Lighedspunkterne med Tintin er store, omend den grafiske fortælleteknik er ganske anderledes temperamentsfuld. Blandt de optrædende er marsipulamidyret (Spirillen) naturligvis den grafiske prik over i'et, et grafisk væsen hvis kvaliteter er på højde med kaptajn Haddocks, og som glimrende supplerer det lidt kedelige,dererover antihelte som Spirou og Fantasio (på samme måde som Haddock supplerer Tintin).


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Jørn E. Albert (skole)

d. 19. dec. 2018

Dette er det 2. selvstændige hæfte om Spirou et Fantasio, og det er det første rigtige, idet vi her bliver præsenteret for grev Champignac, den opfindsomme champignonsdyrker, og borgmesteren, der elsker at holde taler. Iøvrigt en spændende historie om en sindsyg person, der er i færd med at skabe et verdensimperium, men da han ikke klarede sig så godt i skolen, så må han stjæle sine opfindelser. Det er en forrygende historie, som de øvrige, og man glæder sig over det større og pænere udstyr, samt at der kommer endnu et bind til foråret med Zorglub. Se iøvrigt omtalen af SOS fra Bretzelburg (74.41.41).