Bøger / faglitteratur / vejledninger

Zarzo - kurve og bakker


Beskrivelse


Indeholder udførlige flettevejledninger, beskrivelse af værktøj, valg af bedst egnede sorter og mange eksempler på variationer og dekorationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. aug. 2012

af

af

Camilla Sejerøe

d. 23. aug. 2012

Godt nyt til landets let øvede pileflettere! Her er en pileflet-bog med nye opskrifter på fade og kurve, inspireret af det særlige zarzo-fad.

Ulla Misser har sin egen virksomhed, Råhauge Pil, i Østbirk tæt på Horsens. Hun laver kurser, har værksted og butik. Denne bog er hendes første, og viser trin for trin hvordan man fletter bakke, kurve og andet, som zarzo-fadet har være forlæg til. Først forklares pilens sorter, så er der lidt om værktøj, dernæst opskrifter, og sidst register og forhandlerliste. Illustreret med fine farvefotos under hele processen. Faktisk er der meget mere billeder end tekst, så bogen er velegnet til dem, der lærer bedst visuelt.

I 2011 kom Pileflet : lurendrejere, snørreteknik og andre sjove ting, der også har den finere del af pileflet som emne. Zarzo adskiller sig ved at være bygget op om det særlige zarzo-fad, der har sin helt egen teknik.

En fin pileflet-bog med et lidt specielt emne.