Bøger / skønlitteratur til børn

Zaza leger læge


Beskrivelse


Billedbog. Zaza synes at hendes krammedyr ser lidt triste ud - måske er de blevet syge? Hun går igang med at undersøge dem allesammen. Slangen Mo får plaster på og Pinkie får taget sin temperatur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2010

af

af

Merete Flensted Laustsen

d. 4. maj 2010

Femte pege- og billedbog i serien om den etniske pige Zaza og hendes univers. Fra 2 år.

Som i de øvrige bøger om Zaza er vi med, når hun leger med sine tøjdyr. Her synes Zaza at hendes krammedyr ser lidt triste ud - måske er de blevet syge? Hun går i gang med at undersøge dem alle sammen. Slangen Mo får plaster på og Pinkie får taget sin temperatur. Selvom Zaza synes at have en eksotisk baggrund, så er det let for alle i målgruppen at identificere sig med hende. Både tekst og illustrationer ligner de øvrige i serien - let sprog og kraftige farver i enkel streg uden for mange detaljer. Selve bogen er trykt på meget kraftigt glittet papir og virker vandskyende. Den skal nok holde til mange gennemlæsninger. Forsiden er indbydende og dækker fint indholdet. På bagsiden er den meget fine kode-vignet der forklarer forlagets sværhedsgrader og emne.

Ind imellem dukker der en billedbog op hvor indholdet handler om at lege læge, det nærmeste her og nu er Doktor Ludvig fra 1997. Men her er hovedpersonen et lille dyr der tager sig af at helbrede andre dyr. Er man vild med plaster er Plasterpigen et godt bud.

En fin lille sag, der sagtens kan tilføje målgruppen en ny lille inspiration til at lege.



Informationer og udgaver