Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Zlatan - som han er


Beskrivelse


Om fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic (f. 1981).

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2014

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 3. juni 2014

Fodboldfagbog. Mest for drenge i alderen 8-14 år, der gerne vil vide mere om fodbold, fodboldspillere og Zlatan. For- og bagside viser tydeligt, hvad bogen handler om. Især for fans af fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic.

Fagbog om den svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic. Med rødder på Balkan voksede Zlatan op i indvandrerghettoen Rosengården i Malmö. Han startede som ungdomsspiller i Malmö FF, men er siden avanceret til topspiller med stjernestatus i de store europæiske klubber, som Juventus, FC Barcelona og senest den franske klub Paris Saint-Germain. Bogen byder på mange personlige oplysninger, fx om de mange hurtige biler, en villa i millionklassen, familielivet, tatoveringerne og glæden ved musik. Bogen er skrevet i et let og mundret sprog og sat med store læsevenlige typer. De mange flotte fotos er flettet ind i teksten i et kreativt og vekslende layout. Bagerst i bogen er en bogstav-quiz og et Zlatan-spil.

Forlaget har udgivet andre fodboldbøger, fx Messi og Ronaldo, men også bøger med kendte fodboldhold, fx Manchester United og Real Madrid. En lignende bog om Zlatan kunne være Alt om Zlatan af Steffen Gronemann.

Fagbog om den svenske fodboldlegende Zlatan. Letlæst og mundret tekst samt mange flotte fotografier i farver. Velegnet til fans.