Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Zlatan


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. apr. 2014

af

af

Mads Overmark

d. 30. apr. 2014

Bogen henvender sig til de børn i 0.-1. klasse, der skal arbejde med bogstaver og deres lyde, lære billederne af de 120 mest almindelig ord samt træne afkodning. Ved den første gennemlæsning vil de fleste børn have behov for voksenstøtte. Bogen kan anvendes til et emne om fritid eller faglitteratur. Svage læsere i 2. klasse kan også have glæde af materialet. Der kan hentes gratis elevopgaver på forlagets hjemmeside.

Fra serien Min første bog om den svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic. Seks ganske korte kapitler skrevet i hovedsætninger om hans liv og karriere. Mange ord er gentaget flere gange, så der er mulighed for at lære ordbilledet. Teksten er ledsaget af faktabokse bl.a. med tabeller over klubber og personlige oplysninger. Der er en del fremmedartede navne samt relativt lange ord og ord med vokalglidninger. Det bliver noget af en mundfuld for begynderen, og voksenstøtte er påkrævet. Teksten er støttet af helsides farvefotos, der kan bruges til arbejdet efter læsningen. Der findes et par QR-koder i bogen. Den ene er et dødt link. Elevopgaverne går på indholdet og er samme sværhedsgrad som bogens tekst.

Bogen ligner de øvrige i serien og har mange ligheder med Gollanders: Zlatan, 2014. Den lille fodboldfan kan også læse om Ronaldo og Messi fra Min første bog.

En udgivelse der spiller på fascinationen af fodboldstjerner. Den giver mange oplysninger, men er noget svær for målgruppen.