Film / fiktion / tv-serier

Zoo (Sæson 2)


Beskrivelse


Specialteamet, der kæmper for at finde en kur mod at klodens dyreliv, og nu også mennesker, muterer til angribende aggressive væsener, udsættes for en lang række usandsynlige hændelser. Teamet arbejder derfor ekstra hårdt for at redde medlemmer af teamet og deres familie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 2017

af

af

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 12. juni 2017

Specialteamet, der undersøger hvorfor klodens dyr er blevet aggressive og angriber i flok, kæmper videre for at finde den rette kur mod de mystiske mutationer. For alle, der holder af en dramatisk spændingsserie.

I 2. sæson af "Zoo" er specialteamet, der består af safariguiderne Jackson og Abe, forskeren Mitch, journalisten Jamie og efterretningsagent Chloe, i hård konkurrence med tiden, da general Davies, har overbevist magthaverne om at den eneste mulige løsning, er at gennemføre et gasangreb mod alle levende væsener. Specialteamet er tvivlende, ikke mindst da de opdager at også mennesker kan være muteret. Jamie efterlades alene i den canadiske vildmark, hvor hun møder dobbeltagenten Logan. Under jagten på et monster, der er en tidligere ungarsk læge, der er inficeret, støder jægersoldaten Dariela til. Specialteamets leder Chloe mister livet i et forsøg på at infiltrere parterne bag gasangrebet. Det viser sig desuden at Jacksons far Robert, der har forsket i dyrenes forandringer i årtier, er i live og han slutter sig til gruppen, da Jackson kommer i farezonen. Situationen spidser for alvor til, da gasangrebet bliver gennemført og en række menneskeliv er i fare. Baseret på romanen "Zoo" af James Patterson.

Efter en udmærket første sæson af Zoo, er sæson 2 lidt af en skuffelse. Der er for meget fart over feltet. Der er simpelt hen for mange trusler, dødsfald og utrolige hændelser i spil.

Se fx Rædslernes grønne ø.