Niels Brunse

Niels Brunse har arbejdet inden for mange genrer – poesi, prosa, drama og essays – og skriver til et voksent publikum med interesse for både klassisk og moderne litteratur. Hans tidlige digtsamlinger, som Historien standser aldrig og Men hvor går den egentlig hen?, forener politisk bevidsthed med sans for samtidens dilemmaer. Senere samlinger som Fællessteder udvider perspektivet mod det personlige og sanselige.

I prosaen undersøger Brunse menneskelige relationer og moralske valg, ofte med eksistentielle undertoner. Novellesamlingen Svaneprinsessen og andre historier og romaner som Ramoth-Bezer og Havmanden viser en interesse for identitet, tid og erindring. Hans dramaer, blandt andet Skyggen fra 44 og Doktor Dampe, bygger ofte på historiske personer og tematiserer samvittighed, skyld og frihed.

Et centralt område i Brunses arbejde er oversættelse, især af Shakespeare. Her har han ønsket at forene trofasthed mod originalen med et levende, nutidigt dansk scenesprog. Han har også skrevet introduktioner og refleksioner om Shakespeare i bøger som Derfor Shakespeare. I værket Tro er ikke viden vender han blikket mod sit eget liv og troens rolle i et moderne, sekulært samfund.

Brunses forfatterskab er kendetegnet ved sproglig præcision, historisk bevidsthed og en vedvarende interesse for menneskets søgen efter mening i en kompleks verden.