Stiløvelser
af Raymond Queneau
I 99 stykker encyclopædisk viden fortælles en ikkehistorie i en leg med æstetisk stil og sproglig præcision, der giver uendelige muligheder.
Mod begyndelsen : (uafsluttede overvejelser)
af Ulla Ryum
Surrealistisk roman om en rejse tilbage mod begyndelsen, om en søgen efter slægtens rødder højt oppe i Finnmarken, der udvikler sig til et vue over et menneskeliv med indføjede zoologiske og botaniske optegnelser.
Vandveje : digte og essays
af Anne Carson
Tekster i en række forskellige genrer og stilarter, som meget personligt formulerer tanker og overvejelser rækkende fra den klassiske filogogi til en pilgrimsrejse til Santiago de Compostela i Spanien.
Et tog kan skjule et andet og andre digte
af Kenneth Koch, Pejk Malinovski, René Jean Jensen
Digte i prosalyrisk form, og enkelte ultrakorte avant-garde sketches, af humoristen og satirikeren i "New Yorker-skolen", hentet fra hans store og væsentlige produktion fra 1950'erne til år 2000.
Klichéordbogen
af Gustave Flaubert
Alfabetisk gennemgang af en række ord og navne med ordforklaringer, som ironisk og sarkastisk afdækker floskler, klichéer og vanetænkning i det franske borgerskab, som forfatteren var en del af i forrige århundrede.
Søvnens landsby
af John Ashbery
Digte i en strømmende, associationsrig lyrisk prosa, fuld af dunkle og gådefulde hentydninger. Digteren var i 1950'erne del af New York-skolens inderkreds.
Historier om kronoper og famøser
af Julio Cortazar
Korte tekster som spænder handlinger og situationer fra hverdagslivet op i en ramme af fabulerende vittig absurdisme. Forfatteren skabte sammen med Casares og Borges den argentinske fantastiske litteratur.
Don Juan eller Stengæsten
af Jean Baptiste Molière
Skuespil. Nyoversættelse med direkte henblik på en opførelse på Det Kongelige Teater i 2003 af den klassiske beretning om fritænkeren og kvindeforføreren Don Juan, der får sin retfærdige straf.
En verden for sig : udvalgte mikrogrammer
af Robert Walser
Bladerunner, en film
af William S. Burroughs (f. 1914)
Mareridtagtig fortælling om sendebudet Billy Bladerunner, om medicinens fremtid, menneskets fremtid, Manhattan år 2014, og Billys liv blandt bøsser, narkomaner, racister og sociale tilfælde i New York i 1900-tallet.
Gående
af Thomas Bernhard
På traveture gennem Wiens gader diskuterer de to venner Oehler og den navnløse jeg-fortæller, hvad der gik galt med vennen Karrer, som fik et psykiatrisk sammenbrud og nu er indlagt på en psykiatrisk klinik.
Meteorer
af Horace Engdahl
Røveren
af Robert Walser
Tæt komprimeret og stilistisk eksperimenterende fortælling om attentatet på den tyske minister og kritiker Walther Ratenau i Bern i 1922, skrevet få år før forfatteren definitivt forsvandt ind i sin sindssygdoms åndelige mørke.
Noget sort
af Jacques Roubaud
Prosalyriske tekster som i ni afsnit skildrer den livsødelæggende sorg og de tredive måneders stumhed der lammede digteren, da hans unge hustru, fotografen Alix Cleo Roubaud, døde i 1983.
Kornél Esti
af Dezsö Kosztolányi
Skrøner og gavtyveberetninger om Kornél Estis fuldstændig anarkistiske og respektløse liv i begyndelsen af 1900-tallets Ungarn.
Spørgeskemaer
af Max Frisch
Elleve spørgeskemaer der hver kredser om et emne: Menneskehedens overlevelse, ægteskab, kvinder, håb, humor, penge, venskab, faderskab, hjemland, ejendom og død.
En uheldig forestilling
af Daniil Kharms, Morten Winkler
Et udvalg af prosa og drama af den russiske forfatter Daniil Kharms(1905-1942). Kharms tilførte den russiske avantgarde fra tiden omkring revolutionen noget helt nyt: kulsort humor og selvironi. I hans små historier (eller "tilfælde" som han kaldte dem) parodieres og forvrænges enhver form for social, politisk, narrativ, psykologisk eller fysisk lovmæssighed og logik.
En uheldig forestilling
af Daniil Charms
Et udvalg af prosa og drama af den russiske forfatter Daniil Kharms(1905-1942). Kharms tilførte den russiske avantgarde fra tiden omkring revolutionen noget helt nyt: kulsort humor og selvironi. I hans små historier (eller "tilfælde" som han kaldte dem) parodieres og forvrænges enhver form for social, politisk, narrativ, psykologisk eller fysisk lovmæssighed og logik.
Brev til min hustru
af Pentti Saarikoski
En lang fabulerende brevroman om reflektioner under en pilgrimsrejse til Dublin, hvor forfatteren fortæller den hjemblevne hustru om sine fallerede forhold, nuværende kærlighed og kampen for at få sprut nok til at holde savnet og hverdagen ud.
Om mennesker og dyr : (fra Naturalis Historia, bog 7 og 8)
af C. Plinius Secundus, Harald Voetmann
Et lille uddrag af den romerske forfatters omfattende værk Naturalis Historia. Udvalgte afsnit er "Om mennesker" og "Om landdyr", hvor Plinius d.Æ.(23-79 e.Kr.) udviser alt fra kynisme, sort humor og klare og poetiske beskrivelser af den nærmeste omverden.
Undergængeren
af Thomas Bernhard
Glenn Goulds genialitet på flygelet får hans to venner til at opgive at studere videre. For Wertheimer bliver det starten på en undergang, der ender med selvmord.
Tiden i Prag
af Pentti Saarikoski
Springende og fabulerende fortælling om en finsk mand, der har sat en parentes om sit liv i 1966/67, hvor han bor i Prag stort set uden penge, men med drømme om vin, kvinder og litterær virksomhed.
Disciplen Törless' forvirringer
af Robert Musil
Roman fra 1906, som fortæller om den unge Törless' oplevelser af kammeraters sadistiske og voldelige handlinger over for en jævnaldrende, og hans reaktioner herpå.
Efterladte digte
af Emilio Alvarez
Humoristiske digte, der bramfrit beskriver hverdagslivet i en lille landsby i Galicien, som er en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien. Tiden er før den spanske borgerkrig.
Dagbøger 1984-89
af Sándor Márai
Den ungarske eksilforfatter Márais (1900-1989) korte, usentimentale dagbogsnoter fra hans sidste leveår hvor hans helbred langsomt forværres. Bærende er temaet om hustruen, der ældes, mister førligheden og dør fra ham efter et livslangt ægteskab og smerten ved at acceptere dette.
Hændelser fra den umiddelbare uvirkelighed
af Max Blecher
En ung mands tilbageblik på barndom og ungdom, hvor livet forekommer meningsløst og uvirkeligt, præget af drømme og surreelle oplevelser omkring en gryende seksualitet, tæt forbundet med sygdom og død.
Det egyptiske mærke
af Osip Mandelʹsjtam
På en sommerdag i revolutionsåret 1917, i Sankt Petersborg, flakker jøden Parnok rundt. I et virvar af komplekse billeder og associationer hentydes der til det underkuede menneske i den nye sovjetstat.
Malerkunst i Dora
af François Le Lionnais
Forfatteren (1901-1984) beretter om, hvordan han under sit ophold i arbejdslejren Dora-Nordhausen under 2. verdenskrig sammen med en medfange genskabte kendte kunstværker i fantasien og siden udviklede evnen til at skabe helt nye fantasiværker.
Til minde om mine følelser
af Frank O'Hara
Digte. En række digte af amerikaneren Frank O'Hara (1926-1966), en af forgængerne for beatgenerationen. Digtene er forgængelige øjebliksbilleder skrevet i en frokostpause, mens han ventede på en taxi, eller er deciderede henvendelser til hans venner.
Godnat til mine kære
af Stig Larsson (f. 1955)
Digte og kortprosa fra knap ét år, der forsøger at indkredse virkeligheden ved en sproglig eksperimenteren.
Min krig, suiter
af Jenny Tunedal
I disse effektfulde digte sammenkobler forfatteren komplekse kærligheds- og familierelationer med universelle krigstilstande.
Jeg er ikke Jackson Pollock : historier
af John Haskell (f. 1958)
I teksterne, som er en blanding af fakta, fiktion og fantasi hentet fra musikkens, kunstens, filmens og mytens verden, undersøges kendte dyrs og personers indre liv og eksistens sat i relation til deres roller og situation.
Dagbog 1912-1913
af Géza Csáth
Géza Csáths (1887-1919) dagbog fra 1912-1913 giver et indblik i den ungarsk forfatter og læges erotiske liv og hans deroute som morfinist.
Nox
af Anne Carson
Sørgedigt over forfatterens (f. 1950) afdøde bror, som i sin tid flygtede fra fængselsstraf, drog ud i verden, elskede en kvinde og mistede hende, endte i København og døde her. Gravskriften eller elegien består af en kopi af hendes notesbog med fragmenter af breve, fotos, billeder, frimærker, og Carsons personlige ord om broderens liv og historie. På venstresiderne desuden en række opslag i ord fra mindedigt af Catul.
Tiarnia : Dansegulvet på bjerget, Spil op til dans, Den dunkles danse
af Pentti Saarikoski
En samling af den finske, modernistiske lyriker Pentti Saarikoskis (1937-83) tre sidste digtsamlinger: Dansegulvet på bjerget (1976), Spil op til dans (1980) og Den dunkles danse (1983).
Træfældning
af Thomas Bernhard
Fortælleren sidder til et kunstnerisk selskab og betragter de øvrige gæster og værtsparret med foragt, mens han kører en indre monolog om sin lede.
Overskridelsen - fabrikken
af Leslie Kaplan (f. 1943)
Forfatterens erfaring og bearbejdning af, hvordan fabriksarbejdets og samlebåndets monotoni afsætter sig i sproget som en lammende tilstand af fremmedfølelse og identitetsløshed.
Patafysikeren doktor Faustrolls bedrifter og betragtninger : neo-videnskabelig roman
af Alfred Jarry
Roman. Bogens udførlige noteværk gør det muligt for læseren at trænge ind i dette patafysiske hovedværk, der i et rigt symbolsk sprog beskriver Dr. Faustroll, bavianen Balle-Fjæs og Panmuphles surrealistiske rejse.
Parkernes kontinuitet og andre noveller
af Julio Cortazar
Noveller fra krydsfeltet mellem det realistiske og det surreelle eller drømmeagtige.
Lenz & Woyzeck
af Georg Büchner
Lenz: Novelle om den unge mand Lenz, der ikke kan komme overens med sig selv og strejfer rundt og prøver forskellige veje, men stiler mod fortabelsen. Woyzeck: Skuespil om Woyzeck, der er en soldat, som gradvist går til grunde under omgivelsernes pres.
Jeg spejder ud over Stalins hoved
af Pentti Saarikoski
Digte af Pentti Saarikoski (1937-83), som i en fortællende stil videregiver indtryk fra en rejse til Island og reflekterer over hjemlige sysler og den skrivelyst, der kan forsvinde.
Selvportræt
af Édouard Levé (f. 1965)
Selvbiografisk kortroman af Édouard Levé (1965-2007), fransk fotograf, billedkunstner og forfatter, der portrætterer sit eget liv i en bevidsthedsstrøm i form af løsrevne sætninger uden kapitler eller afsnit.
Gamle mestre
af Thomas Bernhard
Rammen om romanen er Kunsthistorisk Museum i Wien, hvor musikkritikeren Reger hver anden formiddag i 30 år har opsøgt Tintorettos maleri af "Den hvidskæggede mand" med det formål at finde en graverende fejl. Bogen består i høj grad af Regers kyniske monologer og kritik af alt, hvad der har med europæisk og østrigsk kunst og kultur at gøre.
Giacomo Joyce
af James Joyce
Modernistiske prosastykker skrevet i Trieste i 1914 mens forfatteren afsluttede "Portræt af kunstneren som ungt menneske" og påbegyndte "Ulysses".
Mandehullet
af Vladimir Makanin (f. 1937)
Om et tvedelt postsovjetisk Rusland, hvor nogle mennesker lever over jorden i et usikkert og voldshærget samfund, og andre holder til under jorden i en permanent oplyst og tilsyneladende ubekymret "caféverden". Romanens hovedperson, Kljutjarjov, har adgang til begge verdener gennem mandehullet.
Moravagine
af Blaise Cendrars
Kvindemorderen Moravagine og psykiateren Raymond rejser rundt i verden i en feberdrøm, mens de bliver indblandet i mange af de hændelser, der var med til at definere starten af 1900-tallet, blandt andet et kup i Rusland og et møde med indianere ved Amazonfloden.
Digte efter Murens fald
af Heiner Müller
Digte. Forfatteren (1929-1995) kortlægger i disse digte om død, sorg og tomhed, livet og menneskene efter Murens fald - efter historiens afslutning.
Udgravning til fundament
af Andrej Platonov
Satirisk russisk roman om opførelsen af et kollektiv, hvor proletariatet skal leve og dø.
Selvmord
af Édouard Levé (f. 1965)
Kortroman der gransker livet ved at tegne et portræt af en mand, som vælger at afvise livet, og de mennesker som elsker ham, til fordel for selvmordet.
Manden i jasminen : indtryk fra en sindssygdom
af Unica Zürn (f. 1916)
En ung kvinde glider længere og længere ud i surrealistiske drømme, syner, depressioner og psykoser, der fører til indlæggelser på psykiatriske klinikker. Samtidig kæmper hun for at opretholde sit liv som kunstner.