100 danmarkshistorier

Gudhjemtid

af Poul Duedahl

I Danmark har vi fulgt det samme klokkeslæt siden den 1. januar 1894. Lige siden har de samme timer, minutter og sekunder været den afgørende målestok i en verden besat af tid. For uden tid, ingen danmarkshistorie.

Fri porno

af Søren Hein Rasmussen

Om pornoens fortid, nutid og fremtid i Danmark - det første land som legaliserede porno i verdenshistorien. Om bl.a. pornoens censur i 1800-tallet, brydninger i 1930'erne og pornoens frigivelse i 1969.

Grundloven

af Bertel Nygaard

Fortællingen om, hvordan den første danske grundlov fandt sin form midt i et Europa præget af borgerkrig og revolution.

Universaltid : læseprøve

af Poul Duedahl

I Danmark har vi fulgt det samme klokkeslæt siden den 1. januar 1894. Lige siden har de samme timer, minutter og sekunder været den afgørende målestok i en verden besat af tid. For uden tid, ingen danmarkshistorie.

Industri på udstilling

af Louise Karlskov Skyggebjerg

Efter en kort beskrivelse af Den Nordiske Industri-, Landbrugs og Kunstudstilling i 1888 beskrives industriudviklingen i Danmark. Eksempelvis om industriel masseproduktion, om udviklingen fra dampkraft til benzinmotoren og om robotternes indtog.

Den islandske revolution

af Søren Mentz

Om båndet mellem Island og Danmark og om, hvilke kræfter der skilte rigsfællesskabet i 1944.

Det første fængsel

af Johan Heinsen

Historien om det første danske fængsel Trunken på Bremerholmen i København og om udviklingen i det danske fængselsvæsens historie op til de moderne fængsler.

Struensee

af Ulrik Langen

Historien om Johann Friedrich Struensees (1737-1772) liv og karriere ved Christian den 7.s hof samt eftertidens syn på en af dansmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.

Beatlemania

af Rasmus Rosenørn

Med udgangspunkt i The Beatles' to koncerter i København i 1964, beskrives optakten til det brud, der skete med de pæne normer, selve den nye musiks og den nye ungdomskulturs gennembrud, samt følgerne for ungdomskulturen fremover.

Indvandring i velfærdsstaten

af Heidi Vad Jønsson

"Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig. Heidi Vad Jønsson, lektor i velfærdshistorie ved Syddansk Universitet, følger det politiske spor fra vugge til grav og fortæller om indvandringen i den danske velfærdsstat.".

Saxo

af Lars Boje Mortensen

Gennemgang af historien bag Saxos "Danmarks Krønike", om værkets tilblivelse og videre historie 800 år efter udgivelsen.

Rigets runer

af Lisbeth M. Imer

Sædelighedsfejden

af Cecilie Bønnelycke

Historien om skandalen omkring afsløringen af en kirkeministers bordelsbesøg i 1887 og den efterfølgende debat der demonstrerede de forskellige standarder for hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig. Afslutningsvis trækkes tråde op til nutidens debat på området, bl.a. MeToo-bevægelsen.

Svenskekrigene

af Sebastian Olden-Jørgensen

Danmark i krig

af Bo Lidegaard

"I 1991 sendte Danmark efter lang tids tøven korvetten Olfert Fischer til Golfen. For var det ikke bedre med en humanitær indsats - og hørte et lille land hjemme i så stor en krig? I 2011 var Folketinget kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og vi blev et af de lande, der kastede flest bomber i det fjerne ørkenland. I mellemtiden havde Danmark deltaget i krigene på Balkan, i Afghanistan og i Irak. På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark mere end andre lande bidrog til internationale militære operationer - og gerne i den hårde ende. Hvordan gik det til? Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør, fortæller om Danmark i krig 1991-2011.".

Danmark i FN

af Kristine Kjærsgaard

"Aldrig igen! I ruinerne af Anden Verdenskrig og på skuldrene af Folkeforbundet opstod FN i 1945. Fred og forhandlinger skulle afløse krige og konflikter, og Danmark meldte sig parat til at arbejde for en fredelig, stabil og retfærdig verden. Under Den Kolde Krig gik landet balancegang mellem stormagterne, men snart meldte Danmark selvstændigt ud og kæmpede for at få sine mærkesager igennem. Selv om den danske regering i 1995 valgte at prioritere aktiv militærpolitik i NATO endnu mere, er Danmark også i dag med til at sikre fred og sikkerhed i verdens brændpunkter. Følg med Kristine Kjærsgaard, lektor i historie ved Syddansk Universitet, når hun fortæller, hvordan FN er stedet, hvor Danmark møder verden, og verden møder Danmark.".

Dannebrog

af Torben Kjersgaard Nielsen

Vildt vejr

af Bo Fritzbøger

Grundtvigs død

af Jes Fabricius Møller

Forfatteren giver et oprids af Grundtvigs (1783-1872) liv fra start til slut og beskæftiger sig med de ideer og synspunkter, der er repræsenteret i hans omfattende forfatterskab.

Jyske lov

af Helle Vogt

"Med lov skal land bygges". De ikoniske ord indleder Jyske Lov og bliver stadig brugt som ideal for et samfunds opbygning. Men Jyske Lov indeholder ikke moderne samfundsidealer. Tværtimod. Loven så dagens lys på et tidspunkt, hvor store politiske forandringer var på vej, og landet gik fra stabilitet til kaos. Måske var ordene og lovens fortale et partsindlæg i striden. Jyske Lov viser et samfund med store sociale forskelle, og hvor store dele af befolkningen var underlagt husfaderens vilje. Forbrydelser kunne man betale sig fra, og anklagede kunne sværge sig fri, hvis andre ville give dem et godt skudsmål.Helle Vogt, professor i retshistorie ved Københavns Universitet, fører os igennem Jyske Lovs indhold og samfundets opbygning og følger lovens historie frem til i dag, hvor den er blevet en del af værdikampen.

Grønlands Amt

af Jens Lei Wendel-Hansen

I forbindelse med vedtagelsen af den nye grundlov i 1953 overgik Grønland fra at være en dansk koloni til at være et dansk amt.

Hertugdømmet

af Carsten Porskrog Rasmussen

Fremstilling af Sønderjyllands og Slesvig-Holstens historie fra grundlæggelsen af hertugdømmet Sønderjylland i 1232 og frem til de slesvigske krige i 1800-tallet.

Fisk til folket

af Kenn Tarbensen

Om fiskerierhvervet i Danmark og danskernes forbrug af fisk, med fokus på de sidste 100 år.

Oliekrisen

af Mogens Rüdiger

Historien om oliekrisen i 1973 hvor danskerne måtte skrue ned for varmen, tage kolde brusebade og undvære bilturen om søndagen. Der berettes om vores energiforbrug før og efter 1973 og hvilke energipolitiske og historiske konsekvenser oliekrisen fik i årene frem.

Jødefejden

af Bent Blüdnikow

Historien om jøderne i Danmark i starten af 1800-tallet. Den litterære jødefejde (1813-1814) og den korporlige jødefejde (1819-1820) i forbindelse med at jøderne havde fået næsten ligestilling med kristne borgere.

Den glemte inkvisition

af Lars Andersen (f. 1974-08-01)

Om det danske retssystem i tiden op til retsreformen i 1919 - en tid hvor straffeprocessen byggede på det såkaldte inkvisitionsprincip, hvor en forhørsdommer fungerede som både anklager, forsvarer og dommer og anklagede ofte blev udsat for vold og lang varetægt.

Cementen

af Morten Pedersen

Historien bag etableringen og udbredelsen af den succesfulde danske cementindustri, med fokus på nogle af branchens største aktører: FLSmidth og Aalborg Portland.

Genforeningen

af Hans Schultz Hansen (f. 1960)

Om Genforeningen i 1920 og om den samfundsglæde og eufori der fandt sted, da Sønderjylland igen blev en del af Danmark efter 56 år.

Stormflod

af Bo Poulsen (f. 1976-02-11)

Om stormfloden i 1825, og om hvordan den ændrede livet og handlen omkring Limfjorden.

Den danske reformation

af Morten Fink-Jensen

"I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det være slut med aflad, bod og pave, og kun troen på Gud kunne retfærdiggøre mennesket. Mange steder i Europa greb folk til våben. I Danmark sloges adel med borgere og bønder i 1534-1536 i borgerkrigen Grevens Fejde, der mundede ud i den danske reformation. Ved 500-års jubilæet i 2017 var der også kampe. Dog kun på ord. Var Luther frelser eller forræder? Stod han bag det danske velfærdssamfund, turisme og uformel omgangstone eller jødeforfølgelser, heksebål og kvindeundertrykkelse? Bliv døbt i protestantisk vievand, og få konfirmeret din katolske viden af lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet Morten Fink-Jensen, der tager dig med på pilgrimsrejse i Danmark og omegn.".

Septemberforliget

af Lars Kjølhede Christensen

Om Septemberforliget fra 1899, som ligger til grund for den danske model og om i fagforeningernes historie, forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver og det politiske landskab gennem perioden fra 1870'erne til 2019.

Museer for folk

af Thomas Bloch Ravn

Fortælling om danske museers udvikling de sidste 100 år. Om oprettelsen af Den gamle By i Århus, men også om de øvrige danske kulturhistoriske museers historie, hvor der var kamp mellem faglighed og formidling.

Modstand

af Niels Wium Olesen

"De fem forbandede år 1940-1945. Stærke ord og en kamp, der under besættelsen i Danmark stod mellem de gode og de onde. Mellem danskerne og tyskerne. Heltene var de modstandsfolk, der især fra august 1943 kæmpede mod tyskerne. Målet med modstanden var naturligvis Danmarks befrielse. Det sagde de i hvert fald. Men kradser man i overfladen, var motiverne og ikke mindst planerne for efterkrigstiden meget forskellige. Nogle ønskede bare at vende tilbage til tilstandene før krigen. Andre ønskede et nyt og mere moralsk Danmark, mens atter andre ønskede dramatiske forandringer. Måske endda en revolution. Det frygtede de etablerede politikere, og derfor blev mange politikere modstandens modstandere. Niels Wium Olesen, lektor i historie ved Aarhus Universitet, gør modstand mod mytologiseringer af Anden Verdenskrig.".

Danske amerikanere

af Jørn Brøndal

Om den store udvandringsbølge i 1860'erne frem til 1900-tallet, hvor mere end 320.000 danskere emigrerede til USA. Med beretninger fra udvandrede familiers liv kombineret med beskrivelse af forhold og livsvilkår. Desuden samtidens syn på dansk-amerikansk identitet og racesyn.

Færøerne efter freden

af Hans Andrias Sølvará

Om Færøernes særlige forhold til Danmark efter Danmark mistede Norge i 1814. Om de forårsagede konsekvenser for Færøerne og dets samfund, både kulturelt, politisk og økonomisk set, og hvordan det har sat dybe historiske spor i forholdet til Danmark.

Monopolbrud

af Sissel Bjerrum Fossat

Historien om tv's udvikling i Danmark fra verdens første kommunikationssatellit, Telstar i 1962 varlsede en udvikling med et utal af tvkanaler til dagens virkelighed hvor den teknologiske og politiske udvikling har ført til en opløst og atomiseret medieverden.

Tyskere på flugt

af John V. Jensen

Om de over 200.000 tyskere, der på flugt fra Den Røde Hær, kom til Danmark i 1945 i krigens sidste måneder. Om deres møde med danskerne og de danske myndigheder.

Skilsmisser

af Karen Vallgårda

Skilsmissens historie i Danmark gennem mere end 100 år. Bogen kan læses af alle med interesse for familielivets udvikling, kønsroller og ligestilling.

Stavnsbåndet

af Peter Henningsen (f. 1964)

I veloplagt og informativ stil går inspektøren på Frilandsmuseet, Peter Henningsen, bag om den gængse fortælling om stavnsbåndet og fortæller bl.a. om, hvordan opfattelsen af stavnsbåndet har ændret sig gennem tiden. For læsere interesserede i emnet eller livet på landet i 1700-tallet. Til opgavebrug fra gymnasieniveau.

Velgørenhed

af Karin Lützen

"Lad ikke de faldne blive liggende". Sådan lyder det fra en kirkelig velgørende forening i 1876 i denne bog om den private velgørenhed i 1800-tallets Danmark. Til den historisk interesserede læser.

Heksejagt

af Louise Nyholm Kallestrup (f. 1975)

Om de danske hekseprocesser med fokus på årene 1589-1651. Velegnet til opgaveskrivere og almindeligt interesserede.

Ulige rettigheder

af Anette Faye Jacobsen

Historisk indføring i banebrydende rettighedsændringer, fra grundlovens indførsel i 1849 og til i dag. Der er sket store forandringer, men ikke fra den ene dag til den anden. For historisk og politisk interesserede.

Det store leksikon

af Maria Simonsen (f. 1978-07-30)

I bogserien "100 danmarkshistorier" fortælles den danske leksikonhistorie fra Salmonsens Konversationsleksikon fra 1893 til Den Store Danske Encyklopædis udgivelse et århundrede senere. Til opgaveskrivere og interesserede i dansk boghistorie.

Turistlandet

af Mikael Frausing

Historieinteresserede læsere kan følge Mikael Frausing på hans færd gennem turismens historie i Danmark. Der er fx trængsel foran Den lille havfrue, når kinesiske turister svinger selfie-stangen, og den 25-årige digter H.C. Andersen er på sin første tur til Jylland den 6. juni 1830.

Den første ghetto

af Garbi Schmidt

En kort gennemgang af ghettobegrebet. Til alle, der er interesseret i danmarkshistorie.

Flåden

af Jakob Seerup

Om den danske flåde i 1700-tallet. Bogen kan læses af alle med interesse for dansk søfartshistorie.

Fra pest til corona

af Morten A. Skydsgaard

En kort og spændende fortælling om 700 års epidemier og sygdomsudbrud i Danmark og Europa. Til historisk interesserede.

Den store homoskandale

af Niels Nyegaard (f. 1988)

Velformidlet fagbog om "Den store Sædelighedssag" i 1906 og dansk homoseksualitetshistorie frem til i dag. For historisk interesserede - også velegnet til opgaveskrivning på gymnasieniveau.

Racismeparagraffen

af Sofie Lene Bak

I 1939 vedtog det danske folketing en paragraf, der skulle være et værn mod det jødehad, der kom fygende fra Tyskland. Historien om racismeparagraffen kan læses af alle, der vil vide mere om demokratiet og dets love og regler, men retter sig især til læsere af politisk og historisk stof.

Karikaturkrisen

af Kirstine Sinclair

Bog i serien "100 danmarkshistorier". Denne omhandler karikaturkrisen i kølvandet på Muhammed-tegningernes offentliggørelse i 2005. For historie- og samfundsinteresserede.