Rex Dexter og de stendøde kæledyr
Tænk hvis du brændende ønskede dig en hund og fik en kylling? Tænk hvis kyllingen døde og hjemsøgte dig? Tænk hvis faktisk alle døde dyr opsøgte dig og bad om din hjælp? Lyder det fuldkommen vanvittigt? Velkommen til Rex Dexters liv.
Rex Dexter og de stendøde kæledyr - en (stød)tand for meget
Stakkels Rex Dexter er forbandet. Han kan se og tale med døde dyr. Nu sidder der en meget død og meget stor narhval på hans værelse og vil have hans hjælp til at finde ud af, hvad der slog den ihjel. Men det er ikke hans eneste problem. Vanvittig og skør sort humor for 10-14-årige.
Rex Dexter og de stendøde kæledyr - en kanin i hatten
Rex Dexter er tilbage! Og denne gang sættes hans (efter egen opfattelse) eminente detektivevner på den ultimative prøve. Der er nemlig en kanindræber løs. Snart er Rex' værelse invaderet af døde kaniner. Ikke bare almindelige kaniner - men tryllekunstnerkaniner. Skæv detektivgåde pakket ind i sort humor, for 10-14-årige.