Mod nye mål
Andreas skal meget mod sin vilje flytte med sin familie til Spanien. Det værste er at han skal væk fra sine kammerater og fodboldholdet. Han frygter afskeden med Danmark og holdet, men det går næsten værre end han kunne forestille sig.
Lad fødderne tale
Andreas er flyttet med sin familie til Spanien. Det er han meget sur over, og han gør ikke noget for at det skal fungere. Ikke en gang fodbold vil han spille, selvom det er det bedste han ved.
Hola Manolo
Andreas, der i en fodboldkamp har sikret sit hold adang til finalen i en skolefodboldturnering, møder den fattige Manolo. Men er det den fodboldglade Manolo, der har stjålet Andreas' fodbold?
Tilbuddet
Andreas' fodboldhold har vundet den lokale skolefodboldturnering, men han kan ikke rigtig glæde sig, da hans bedste ven, målmanden Nick ikke kan deltage i den videre turnering.
Malaga tur/retur
Andreas' fodboldhold er nået til finalestævnet, og da målmanden Nick er vendt tilbage, er holdet ikke til at styre. Men de spiller med en ulovlig spiller, og det har dødsfjenden Jake opdaget.
Fodbold og kærlighed
Andreas' fodboldhold er i opløsning, men han har også andet at tænke på. Hvordan kommer han i kontakt med den skønne Carmen? Og vil landsholdsstjernen Silva virkelig, som lovet, træne med drengene?
Ven eller fjende
Andreas og Nick bliver uvenner, men alt løser sig da Dreamteam skal deltage i en indendørsturnering. Men holdet bliver til grin, da drengene hver for sig vil imponere talentspejderen fra en spansk storklub.
Bold, sved og tårer
Andreas er til prøvetræning hos storklubben Atletico Madrid. Ugen slutter med en kamp mod Real Madrids ungdomshold. Der er kamp om pladserne på holdet og en kontrakt, men Andreas får en god ven i drengen Edu.
Rigtige venner
Sammen med sin familie og et par venner fra Spanien skal Andreas tilbringe sommeren hjemme i Danmark. Ferien står i fodboldens tegn, men det er svært for Andreas at være tilbage.