Aprosalypse
af Simon Kabel
Kortprosa om identitet og fortvivlelse i en verden, der er barsk og gør os vanvittige. Der er tale om små tekster, der fragmentarisk kredser om sygdom, ødelæggelse og desillusion. For læsere af eksperimenterende litteratur.
Det tørstige land
af Kahan Kesef (f. 1991)
Digte om det truede miljø, naturen og klimakatastrofer. Udkommer i serien "Baggaardens Baglommebøger", som lige nøjagtig kan være i en baglomme. For læsere af ung eksperimenterende litteratur og lyrik fra undergrunden.
Hotellet
af Storm Frost
Foruroligende og eksistentialistisk kortroman om overtjeneren Mersault, der finder på en grotesk og hårrejsende løsning for at klare de finansielle problemer på hans arbejdsplads. Til læsere af eksperimenterende romaner og noveller.
Stavnsbånd
af Anna Schmidt Andersen
En indædt fortælling om hvor svær kærligheden kan være, når man er såret. Til læsere af eksperimenterende litteratur.
Bebop baby
af Julia Werup
Digtsamling om moderskabets velsignelser og bekymringer - for hvordan skal man være mor når man har mistet sin egen? Fortrinsvis for yngre læsere af samtidslyrik.
Bølge eller Otte noter fra tribunen
af Jonas Villumsen
Under COVID-19 og nedlukningen for tilskuere til Superligaen, besøger forfatteren i stedet otte stadions i 1. division, ligaen under Superligaen. For læsere af fortællinger om dansk fodbold.