Trolddom
Tiril vokser op i en velstillet familie i Bergen i slutningen af 1600-tallet. Hun må flygte hjemmefra og får hjælp af den unge islandske heksemester Móri, da nogen vil myrde hende.
Lyset i dine øjne
Tiril, Erling og Móri er blevet skilt ad. Tiril er på flugt og er strandet på en øde ø, hvor en mystisk kvinde holder til, mens Erling fortvivlet leder efter hende. Heksekunstneren Móri er på Island for at mane trolddomsbogen op fra en gammel grav.
Når mørket falder på
Tiril, Móri, Erling og hunden Nero leder efter oplysninger om Tirils oprindelse. Gruppen suppleres med en sexgal, eventyrlysten baronesse og sammen begiver de sig ind i skovene ved Tiveden, hvor overnaturlige kræfter hersker.
Ondskabens ansigt
Endelig har Tiril chancen for at møde sin ukendte mor. Men hvad vil dette møde føre med sig, og hvordan vil moderen reagere på heksemesteren Móri? Han vil have Tiril som sin hustru, men føler ikke at han har ret til hende.
Ildprøven
Hertuginde Theresa begiver sig sydpå sammen med datteren Tiril og Móri for at opbygge deres eget hjem. Hertuginden er både nervøs og glad, for hun skal endelig møde sin ungdoms store kærlighed - Tirils far.
Elverlys
Kampen mod ridderne af Den Hellige Sols Orden er blevet skæbnesvanger for den islandske heksemester og hans kone Tiril. De befinder sig nu begge i yderste livsfare, og den eneste, der kan redde dem, er deres ældste søn, Dolg.
Værgeløs
Heksemesteren Móri er død, dræbt af ridderne af Den Hellige Sols Orden. Kun hans tolvårige søn Dolg kan redde ham tilbage til livet - hvis han kan nå frem i tide. Men også pigen Danielle har brug for hjælp.
Ridtet mod vest
Det er lykkedes den 12-årige Dolg at vriste sin far, heksemesteren Móri fra Island, ud af dødens greb. Tiden er inde til at bringe Tiril i sikkerhed. Hun er blevet bortført af ridderne af Den Hellige Sols Orden. Far og søn rider vestpå mod Pyrenæerne i forvisning om, at de vil finde Tiril.
Det flammende sværd
Heksemesterens søn Dolg er nu i besiddelse af den kæmpemæssige blå safir, og fra to sider har fjender sat alt ind på at sjæle den magiske sten fra ham. De ved, at Dolg er svær at overvinde, så nu har de besluttet at tage et gidsel for at sikre sig stenen.
Dværgeråb
Heksemesteren Móri og hans søn Dolg er taget til Island i et vigtigt ærinde. Med sig har Dolg den magiske blå safir, som Ridderne af Den Hellige Sols Orden vil gøre alt for at få fat i.
Skammens hus
Heksemesteren Móri og følge er på vej hjem til Østrig, og de håber på en fredelig rejse, men de havde ikke taget mødet med de Monde riddere og den franske heks Marie-Christine i betragtning. Mindst af alt var de forberedt på en familieskandale.
Sagn om glemte riger
Nye og farefulde eventyr venter heksemester Móri og hans familie. Denne gang går rejsen til Østen, til Verdens Tag og den grusomme Sigilions borg.
Klostret i Tårernes Dal
Móri og hans venner nærmer sig løsningen på gåden om Den Hellige Sol. De sidste brikker af puslespillet regner de med at finde i en gammel klosterruin i Tårernes Dal. Men i dalen befinder sig også to af de onde ordensriddere.
Frostens datter
Móri og hans følge er igen på rejse gennem Tivedens dybe skove mellem de store indsøer Vänern og Vättern. Her venter der dem nye overraskelser.
Ind i det ukendte
Móri og hans skare er ved målet. Endelig skal de få kendskab til Den Hellige Sols hemmelighed, men de onde ordensriddere er lige i hælene på dem.