En sorgens dagbog
Forfatteren C.S. Lewis' (1898-1963) beskrivelse af, hvordan han som kristen person gennemlever sin sorg og depression efter hustruens død i 1960. Det er et troende, tænkende menneskes dybe reflektioner over, hvordan sorg og lidelse påvirker mennesket og gudstroen.
Djævelske breve
I denne nyoversættelse af en gammel djævels breve til sin nevø er der skarpe og underfundige blik på verden, set fra England anno 1941. Bogen er stadig aktuel og oplagt til læsere af klassikere.
Mirakler : et indledende studie
C.S. Lewis (1898-1963) fremlægger sine filosofiske overvejelser over muligheden og sandsynligheden for mirakler med kritiske ræsonnementer omkring naturalismens grundlag og validitet. Til studier og læsere af religionsfilosofi.
Lidelsens problem
Kan Guds godhed og almægtighed affærdiges med at der findes smerte, lidelse og ondskab i verden? Dette årtusind gamle problem tages op med C. S. Lewis' berømte klogskab og argumentatoriske vid, der vil begejstre nye og vanlige læsere.
Fælles kristendom
Et veloplagt forsvar for kristendommens universalitet, der har opnået klassikerstatus som inspirationskilde for begyndere i den kristne tro og for kristne, der vil påmindes, at holde fast i troens kerne.
Om kærlighed
Tankeeksperimenter om kærlighedens fire klassiske former, udfoldet som hengivenhed, venskab, eros og godgørenhed, placeret i en filosofisk kristen kontekst, hvor fundamentet er Guds kærlighed til mennesket. For alle, der gerne vil dykke lidt dybere ned i fænomenet kærlighed.
Herlighedens tyngde og andre titler
Samling af prædikener, foredrag og taler, holdt kort efter og i skæret af 2. verdenskrigs rædsler, der tager tidløse emner op om pacifisme, krig og tilgivelse. Til læsere med interesse for en kristen tilgang til livet.
Breve til Malcolm : primært om bøn
Igennem 22 breve til sin fiktive ven Malcolm, udfolder C.S. Lewis bønnens rolle i den kristnes liv. For dem, der interesserer sig for teologi.
Overrasket af fryd : mit tidlige livs forløb og indhold
Ærlig og indsigtsfuld bog af og om forfatteren C. S. Lewis med fokus på hans opvækst og overgangen fra ateist til kristen. Til læsere med interesse for filosofiske tanker om meningen med livet.
Tanker om salmernes bog
C.S. Lewis' inspirerende tanker om en af Bibelens mest elskede bøger. Den religiøst interesserede læser bydes her på en historisk gennemgang af, hvad teksterne betød dengang, de blev skrevet, og idéer til hvordan vi kan bruge dem i dag.
Den store skilsmisse : en drøm
Fortælling af C.S. Lewis, der er stærkt inspireret af Den guddommelige komedie af Dante. Lewis skal fra helvede og til himlen i en bus. Undervejs møder han overnaturlige væsner og mærkelig afsløringer. For læsere af klassisk skønlitteratur.
Gud på anklagebænken : essays om teologi og etik
Essays og breve fra C.S. Lewis, der på sin egen nysgerrige, kompetente og åbne måde går i forsvar for kristendommen med svar på nogle af de spørgsmål, han selv har kæmpet med i sin tro. Interessant læsning for både den tvivlende og stærke i troen.