Barn af ensomheden
Den ensomme og rige norske købmandsdatter Anna bliver gift med venetianske Giovanni. Han viser sig at være en beregnende lykkeridder og tager Anna med til Montenegro i jagten på en forsvundet skat. Her får Giovanni løn som forskyldt, og Anna møder sin sande kærlighed.
Nattens tårer
Pigen Taran og drengen Sjur bliver mobbet som børn. Hun klarer sig i livet, men han er stadig udenfor og anklages for drab. Taran hjælper ham, og de finder lykken sammen.
Vredens nat
Under danskernes fremturen i 1500-tallets Norge reddes fyrstinde Maria fra en ubehagelig ægtemand af Magnus og Endre. Begge mænd ønsker Maria som hustru, men af forskellige grunde. Efter mange genvordigheder vinder den ægte kærlighed.
Konkylien
Signes gamle onkel bliver myrdet, mens han er i gang med noget kriminelt. Et spor fører til Sri Lanka, og Signe tager af sted med en flot, men reserveret politimand. Og så har skæbnen frit spil...
Den sorte engel
I 1800-tallets begyndelse hjælper Tessa hemmeligt som sygeplejerske de fattige - også en soldat, der gør hende gravid. Hun tror, han er død og opsøger hans familie med sin lille søn - men bliver voldsomt overrasket...
Ridderens datter
Ridderdatteren Tuva er ugift, smuk og intelligent. Da hun kidnappes til den onde ridder Grjot af hans sammensvorne Ravn ender det uheldigvis med, at Tuva og Ravn modvilligt forelsker sig.
Pigen med sølvhåret
Lisa er ung, smuk og anderledes. I 1700-tallets barske Ukraine bortføres hun og gemmes væk i fire år. Men under en flugt opdages hun af Vasilij - hendes hemmelige kærlighed fra den spæde ungdom.
Farlig flugt ,Draugens hånd
Første historie handler om en ung, ensom pige, der på flugt fra såkaldte venner finder både ægte venskab og kærlighed. Anden historie er om en ung pige, der undersøger sin brors mystiske død.
Bjergtaget
16-årige Liv lever i en fantasiverden, så da hun overværer et mord, tages hun ikke alvorligt. Det fører til gengæld til både en forelskelse og en livsfarlig fjeldtur.
Skoven har mange øjne
På sit arbejde optages den stille Yrsa af en mystisk sag. Hun opdager nye spor og ender med at forelske sig i hovedpersonen, en dejlig, men blind mand, og redde ham fra hans beregnende familie.
Fabians brud
Hertugdømmet Tannenburg er splittet, fordi den nye hersker er svag. Stærkere kræfter vælger en tilsyneladende ubegavet brud til hertugen, men da hun kommer på rejse med livvagten Zoltan, ændres magtfordelingen synligt.
Spøgelsesborgen
Sharon er uskyldigt mistænkt for mord og deporteres til en canadisk ø, hvor minearbejderne mangler kvinder. Sharon ansættes på kontoret, hvor hun forelsker sig i den forkerte, mens mystiske hændelser tager til.
Tårnet i det fjerne
Fransiska er moderløs og i sin ubehagelige stedfaders varetægt. Da hun er 12 år gammel bliver det ubærligt, og under sin flugt møder hun to brødre, der tager sig af hende. Her lærer hun også om ukendte følelser.
Forhekset
Sissel var kæreste med Nils, og en skønne dag skulle de giftes. Men Sissel kunne ikke gøre sig fri af en drøm, hun havde, og i den dukkede der hele tiden en ukendt mand op.
Dybt inde i skyggerne
Den 18-årige Helga plages af tilnærmelser fra sin stedfar og tager til Skotland til sin rigtige far. Det bliver et dystert møde med et ukendt land og fjendtlige mennesker. Men da alt syntes håbløst, møder hun en ung mand.
Over alle grænser
Da Synnøve skal giftes med Arne bliver hun nødt til at finde pro forma ægtemanden og mangemillionæren, Scott Hollinger, der forsvandt ud af hendes liv på deres bryllupsnat.
De hvide sten
Manden viste sig i hendes drømme, helt anderledes end de mænd Ylva var vant til. Det viser sig at manden er virkelig nok, han er forhadt af hele bygden. Hvilken chance har så kærligheden?
Jomfruen i Tågeskoven
Da bedstemoderen døde, blev den atten år gamle Vendelin alene i verden. Hun måtte søge tilflugt i den spøgelsesagtige Tågeskov, for den grusomme ridder Gerhard hævdede, at han havde førsteret til alle jomfruer.
Runestaven
Anniken er en stille og genert skønhed, som ingen ligger mærke til, før Martin får udfordringen. Han skal forføre hende inden skattejagten er færdig.
Nøglen
Katja Franckes chef har hyret nogen til at dræbe piloten Jonas Callenberg for at få fat i en bestemt nøgle. Katja kører ud i lufthavnen for at advare Jonas, men han tager hende blot for en kvinde, der er ude efter et eventyr.
Det vanskelige valg
Forklædt som stuepige drager Catharina til sin forlovede Malcolms gods, for at finde ud af hvorfor han har aflyst det ægteskab, der har været planlagt siden hun var barn.
Under evige stjerner
Ormund, som var en af kong Sigurd Jorsalfars mest betroede mænd, havde aflagt en ed på, at han skulle holde sig helt væk fra kvinder. Men det var før han traf smedens datter.
Ulven og månen
Sandras far har begået selvmord, nu er hun alene tilbage omgivet af grådige kreditorer. Den største af kreditorerne, godsejeren på Elms of Goram, giver hende et tilbud.
Barnebruden
Svanehvidt vokser op, i den nordiske middelalder, som sin fars øjesten. Da hendes søstre skal giftes sendes hun til Trylleskovene og fyrst Radagais uhyggelige slot. Her lurer skumle og skræmmende oplevelser, men også kærligheden.
Legenden om den øde skov
Juliane må efter morens død tage sig af huset og sine mindre søskende. Da deres strenge og uretfærdige far pludselig forsvinder, ser fremtiden meget dyster ud. Ingen kan hjælpe dem, men da Juliane møder en mystisk fremmed i skoven, ser tingene ud til at lysne.
Skyggen af en mistanke
I Cannes møder den unge norske au pair-pige Marie-Louise sin store kærlighed Andrej. Men der går ondsindede rygter om ham. Man siger, at han har dræbt en pige. Og visse ting gør, at selv Marie-Louise tvivler på ham.
Brev til "ensom"
To af Christines enlige veninder fortæller, at de har fundet sig en mand via kontaktannoncer mærket "ensom". Men i begge tilfælde hedder manden Harry Berg. Da den ene veninde begår selvmord, bestemmer Christine sig for at finde den mystiske Harry Berg.
Kongens brev
København, 1620'erne. De skruppelløse brødre von Flanck er ude efter et gavebrev, som kongen har overrakt Lydia Stage og hendes efterkommere. Den unge Berend Grim vil hjælpe Lydia og forsøger at få brevet bragt over til Skåne. På vejen bliver han overfaldet, men reddes af den smukke Caroline. Og netop hun viser sig at blive en vigtig brik i dette farlige spil.
Drømmen om en ven
Science fiction. Alt syntes at gå galt for den knap atten år gamle Lindis. Forældrene skændtes og var evig og altid utilfredse med hende. Intet gik, som det skulle. Men til sidst fik Lindis en ven, hun kunne betro sig til - en ven der er kommet til jorden ombord på en UFO fra en fremmed planet.
De forladte børn
Kieron blev kaldt en eventyrer og en kynisk profitjæger. Da Susann mødte ham så hun kun en charmerende mand. Først da Kieron var forsvundet i junglen, og hun sad gravid og alene tilbage, fandt hun ud af, hvordan manden, hun elskede, var.
Meldt savnet
Der var krig, og han var hårdt såret. Som læge burde han i stedet have hjulpet de andre sårede. Han drømte om døden - og om Madeleine, som han elskede. Han måtte finde hende. Men hvordan?
Kirken ved havet
Simon er på vej hjem for at dø af en uhelbredelig sygdom, i toget møder han Maya.
Elskede, hvem er du?
Det var med blandede følelser, Camilla vendte tilbage til Liljegården. Seks år var gået, siden hun var der sidst - dengang endte det med katastrofe. Hvordan ville brødrene Franck tage imod hende? Mødet med dem blev bedre end ventet, men hun vidste ikke, hvad der ventede hende.
For mig findes ingen kærlighed
Gerd var kendt for at være både mystisk og tilbageholdende, og det var svært at komme ind på hende. Hendes kollega Arve Ståhl prøvede at lære hende at kende. Men det var, som om hun havde en fortid, som hun skjulte for alle.
Sindre, min søn
Sindre var tre år gammel og en rigtig hjerteknuser. Men det gjorde ikke indtryk på Geir Modahl, som pludselig fik drengen i armene med besked om, at nu måtte hans far passe på ham, mens hans mor lå på hospitalet. Geir mente ikke, at han havde nogen søn.
Stjernetegnet
Fattige Annabella forelsker sig i Marcus, en ung løjtnant fra en fin familie. Uventet kom skæbnen Annabella til hjælp. En gruppe fanatikere truede kongen på livet, og da en af attentatmændene begik den fejl at give Annabella en hemmelig besked, bad hun Marcus om hjælp.
Guldfuglen
Helle var helt alene i verden, da hun blev udsat for et brutalt mordforsøg. Det førte til, at hun lærte Christian og Peter at kende, to unge mænd, der blev hendes første virkelige venner. Men morderen var stadig ude efter Helle.
Lyset på heden
I den lille landsby i Bretagne hviskede folk om en skummel borg, hvor det spøgte, og beretningerne vækkede Rolands nysgerrighed. Efterhånden fik han historien om den ensomme, ulykkelige pige, der måtte sone for andres synder. Men hun var ikke den han troede.
Søg ikke for dybt
Fire unge mennesker ledte efter en skat - uden at ane, at den var forbandet og livsfarlig. Nu var én død, en anden indespærret, en tredje dødssyg, og den fjerde besat af skatten. Sådan var situationen, da Alvar dukkede op.
I nattens stilhed
Irina kan ikke sove om natten efter en skilsmisse. For at føle sig nyttig sætter hun en annonce i lokalavisen om, at hun gerne vil tale med mennesker i telefonen om natten. Desværre er ikke alle natteravne Guds bedste børn.